2. LIVSFASEPOLITIK – MULIGHED FOR BØRNEDELTID

Alle noter og henvisninger kan læses i kataloget:
Familiepolitisk Idekatalog – 16 anbefalinger til en visionær familiepolitik

Vi lever længere og længere, og vi skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet. Vi må derfor se med nye øjne på arbejdslivet. Vi må se det i et større perspektiv, tilpasset forskellige livsfaser, så det bliver lettere og mere acceptabelt at arbejde mindre i årene med små børn og mere på andre tidspunkter. Som det er nu, er arbejdsmarkedet ikke tilstrækkeligt indrettet på småbørnsfamiliers livssituation med to fuldtids udearbejdende forældre.

Det er eksempelvis paradoksalt, at man på mange arbejdspladser i det offentlige som rask, frisk og velfungerende har mulighed for senior-fridage, når man er over 60, mens småbørnsforældre, der varetager en kæmpe omsorgsopgave, er på fuld tid og kæmper for at få enderne til at mødes. Det virker især ulogisk, når man påtænker, at pensions- og levealder er stigende.

Det danske arbejdsmarked er styret af overenskomster og virksomhedsaftaler, og der er begrænset adgang for det politiske system til at blande sig i, hvordan arbejdsgivere og arbejdstagere sammen indretter arbejdsmarkedet. Det er en model, som vi i Danmark værdsætter af mange årsager. Men på enkelte områder har det gennem historien vist sig nødvendigt ad politisk vej at sikre nogle grundlæggende fælles kår for alle lønmodtagere, fx ligebehandling og barselsrettigheder. På samme måde er tiden nu ved at være inde til at sikre børnenes trivsel på visse områder. Det gælder pasning af syge børn (se punkt 1) og forældres mulighed for at arbejde mindre i årene med små børn.

I Sverige, hvor forældres arbejdsintensitet også er meget høj pga. mange kvinder på arbejdsmarkedet, har forældre ret til at gå på (selvbetalt) deltid, når de har børn på otte år eller derunder. Deltid er altså ikke noget, man skal tigge sig til, eller som signalerer mangel på ambition eller passion, men er en legitim ret forbundet med at have små børn. Det betyder også, at omsorgsopgaven i hjemmet og familien bliver synlig og anset for noget, der har værdi. I Norge har man en kontantstøtteordning, hvor en forælder kan få økonomisk kompensation for at arbejde på nedsat tid i det første år efter endt barsel, så det lille barn ikke nødvendigvis kastes ud i vuggestue otte timer om dagen.

Alternativet til at lette adgang til børnedeltid er, at flere og flere småbørnsforældre (især mødre) melder sig helt ud af kampen om de gode stillinger og måske helt ud af arbejdsmarkedet, som vi ser en stigende tendens til i disse år. Det er den enkeltes frie valg, men tendensen er formentlig også udtryk for, at det svært at finde en mellemvej, fx ved at arbejde deltid, og det bliver derfor et spørgsmål om enten – eller. Enten 37 timers arbejdsuge eller slet intet job. Dermed risikerer forældre at være tvunget til at vælge arbejdslivet helt fra, fordi det er for svært at kombinere med små børn, og der må vi ikke komme hen. Det skal og bør være et frit valg.

Det kan især være et problem for højtuddannede, at deltid ikke er velset og ofte slet ikke er en reel mulighed. Navnlig i den private sektor bliver deltid betragtet som et ”farvel til karriere-ambitionerne”. Dertil kommer, at ”atypiske” ansættelser, dvs. korte vikariater, projektansættelser, freelancevilkår mv., vinder kraftig udbredelse i disse år, især for de nyuddannede. Er man nyuddannet, atypisk ansat og lige blevet forældre, er det ofte det samme som at miste jobbet at bede om deltid. I andre brancher, navnlig inden for sygepleje og det pædagogiske område, kan det omvendt være et problem at få sit fuldtidsarbejdet igen, hvis man først har valgt deltid. Og i mange brancher, fx inden for butiksfag og omsorgsfag, er man desuden presset af meget skæve arbejdstider, som ofte giver børnene lange institutionsdage.

En Gallupmåling (febr. 2016) for Magisterbladet viser, at 71 procent er enige eller overvejende enige i, at småbørnsforældre skal have ret til at gå på deltid. ”Politikerne og familierne ser helt forskelligt på spørgsmålet om deltid. Danske børnefamilier ønsker mindre arbejdstid, og de ønsker desuden at kunne gå på deltid i perioder i livet, hvor deres omsorgsforpligtelser er størst”, udtaler professor Thomas P. Boje, forsker i familie- og arbejdsliv, i forbindelse med målingen. Han har ved hjælp af European Social Survey analyseret holdningen til arbejdstid blandt danske forældre med hjemmeboende børn under 15 år. 70 procent svarer, at de ønsker mindre arbejdstid, og 10 procent ønsker en højere arbejdstid. Det fremgår også, at danske mænd typisk arbejder 44 timer om ugen inkl. overarbejde, mens kvinder arbejder 36 timer. Begge køn ønsker i gennemsnit at reducere deres arbejdstid med 15 procent.

Thomas P. Boje pointerer i forbindelse med undersøgelsen i Magisterbladet, at “når begge forældre arbejder fuldtid, har de typisk ikke tid til et ordentligt familieliv. Det ender i stress, manglende nærvær, brudte familier, og man opgiver at få mere end ét barn eller børn i det hele taget. Man bør indføre en ret til at gå på deltid i Danmark, ligesom man har i Sverige.”

Anita Nyberg, som er professor emeritus i ligestilling, arbejde og økonomi på Stockholms Universitet mener, at en lovfæstet ret til deltid for forældre til småbørn også kan gavne ligestillingen: ”I den senere tid ser man i Sverige, at mange kvinder har øget arbejdstid, mens mænds arbejdstid derimod går ned, og flere vælger deltid. Det kan skyldes, at den del af orlovsperioden, der er øremærket til faderen, er steget.”

Familie- og arbejdslivsforsker Anette Borchorst mener, ”at der i Danmark politisk helt mangler et bud på en samlet familiepolitik, der også tager højde for ligestillingsproblemer, og som kunne sikre, at det ikke er den enkelte mor, som skal løse problemerne med børnene”. Og hun fremhæver, at ”der eksempelvis i Norge er langt mere fokus på, om deltidsarbejdende senere i livet kan gøre karriere. En familiepolitik kunne også tage højde for, at flere fædre ønsker at bruge tid med deres familie, men at vores arbejdsmarked er meget kønsopdelt, og at det ofte er kvinderne som har job, der er familievenlige, typisk i den offentlige sektor.”

Livsfasepolitik – og dermed et arbejdsmarked med større opmærksomhed på og fleksibilitet over for medarbejdernes forskellige livsfaser – vil desuden være en vej til at inkludere mange flere (typer af) arbejdstagere, herunder ældre mennesker og mennesker med andre omsorgsopgaver end børn.

Arbejdsmarkedets parter og virksomhederne bør på samme måde åbne for, at to personer kan dele ét fuldtidsjob i en periode. Når to medarbejdere deler ét fuldtidsjob, kan det have følgende positive effekter: 1) Mindre stress og nedslidning. 2) Ansatte kan bevare jobfunktion på trods af nedsat arbejdstid, og forringer ikke deres kompetencer. 3) Arbejdspladsen kan fastholde dygtige medarbejdere, også selv om de har en omsorgsforpligtelse. 4) Arbejdspladsen får to dygtige og tilfredse ansatte, der kan supplere hinanden, fx med erfaring og forcer. 5) Det bliver acceptabelt på arbejdspladsen, at man i perioder har en stor omsorgsopgave i hjemmet.

Vi anbefaler:

Ret til deltid indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når ”omsorgsperioden” er slut, så længe gældende varslingsregler er overholdt. Man kan anvende Sveriges erfaringer med at gøre dette på en fair måde. Det optimale vil være, at rettigheden også omfatter andre med store omsorgsopgaver, fx pga. plejekrævende forældre, ægtefælle eller børn. Deltid lønkompenseres ikke, men enlige forsørgere og lavtlønnede bør kompenseres, fx i form af et øget skattefradrag, så deltid også bliver muligt for dem, der måske har allermest brug for det.

At tilskynde en ændret kultur ude på arbejdspladserne, især i det private erhvervsliv, så det er legitimt at gå ned i tid i en periode, uanset køn og branche. Dermed får flere mænd også muligheden til gavn for både ligestilling, parforhold og børn, og det bliver lettere for virksomhederne at holde på kvindelige ansatte, når der tages hensyn til perioden med små børn. Man kan eksempelvis lade sig inspirere af Mærsks nye ”return to work”-politik, hvor de ansatte har mulighed for at arbejde 20 procent mindre til fuld løn i de første seks måneder efter endt barsel.

At gøre det muligt at dele fuldtidsstillinger – som i Schweiz. Samt at eksperimentere med fordelene ift. effektivitet og trivsel ved sekstimers arbejdsdage – som i Sverige.