Alle noter og henvisninger kan læses i kataloget:
Familiepolitisk Idekatalog – 16 anbefalinger til en visionær familiepolitik
I Danmark er der ingen universel ret til at holde barn syg med løn eller økonomisk kompensation. Retten afhænger alene af overenskomster og virksomhedsaftaler og er for manges vedkommende bare én dag til at finde anden pasning – noget som kan være en udfordring i en tid, hvor mange bedsteforældre bor langt væk eller fortsat arbejder.
De ringe muligheder for at passe syge børn er en alvorlig belastning for barnet og stresser mange forældre . Syge børn holdes ikke altid hjemme – en tredjedel af alle forældre har ifølge en Megafon-måling sendt syge børn i dagpasning, fordi de ikke så andre muligheder. En undersøgelse foretaget af BUPL i 2013 viste, at 37 procent af de adspurgte pædagoger hver fjortende dag eller oftere oplever forældre, der afleverer syge børn. 85 procent af pædagogerne svarede desuden, at de havde mistænkt forældre for at give barnet en Panodil om morgenen med det formål at holde feberen nede indtil middagstid, også kaldet ”klokken 13 feber”.
De konkrete erfaringer med syge børn sammenfattes sådan af et forældreråd i en institution:
1. Da det syge barn ofte har behov for en pædagog ved sin side, er det hele stuen som “betaler” på normeringskontoen, når et sygt barn afleveres.
2. Resten af institutionen udsættes for smittefare. Sygdomsfrekvensen hos børn i vuggestue er høj. Pædagoger har også relativt højt sygefravær.
3. Det giver konflikter og mistillid mellem forælder og pædagog, når et barn afleveres, mens det er sygt. Der er klare regler for hvornår et barn må afleveres, men disse regler brydes, hvilket skader det vigtige samarbejde.
4. Mange forældre vil hellere aflevere et sygt barn på Panodil, for så at blive ringet hjem af institutionen, så chefen på jobbet kan se, at det er institutionen og ikke forælderen, som har taget beslutningen om at melde barnet sygt.
5. Barnet betaler en høj pris, når det sendes syg i institution og dermed ikke får den omsorg, det har behov for.
Det vil utvivlsomt nedbringe sygefraværet hos både forældre, børn, pædagoger og lærere, hvis alle børn fik lov at blive ordentligt raske, inden de kom i daginstitution/skole igen. Der findes tilsyneladende ingen samlede tal for, hvor mange dage om året danske forældre passer syge børn, men det bør selvfølgelig undersøges – om end det bliver svært at få et retvisende billede, eftersom en del forældre formentlig er nødsaget til at melde sig selv syge for at passe syge børn. Det er desuden velkendt, at begge forældre holder barnets første sygedag, selvom reglerne tilskriver, at kun den ene må. På den måde får forældre sammenlagt fx 2 dage til at passe det syge barn – det rækker dog stadig langt fra ved influenza, mellemørebetændelse, skoldkopper, etc.
I februar 2015 arrangerede vi, Familiepolitisk Netværk, en familiepolitisk konference på Christiansborg i samarbejde med Børns Vilkår, Forældrenes Landsforening (FOLA) og Tænketanken Cura, hvor samtlige repræsentanter for de politiske partier tilkendegav, at der skal gøres noget på området. Og der er masser af inspiration at hente hos vores nabolande.
I Sverige har et forældrepar ret til hele 120 dages VAB (vård av barn) pr. barn pr. år, hvor man får refunderet 80 procent af sin løn. Ordningen finansieres gennem Försäkringskassan, som ansatte og arbejdsgivere betaler solidarisk til. En svensk forælder benytter i gennemsnit kun 7,8 dage pr. barn pr. år, og der er en næsten lige kønsmæssig fordeling i modsætning til i Danmark, hvor kvinder i højere grad bliver hjemme hos det syge barn. Tal fra Danmarks Statistik, offentliggjort i marts 2016, viser, at mor tager barnets første sygedag i to ud af tre tilfælde. Det skyldes formentlig den kønsmæssigt meget skæve fordeling af barslen, hvor der etableres ”roller” i familien, samt overvægten af kvindeligt ansatte i det offentlige, hvor der typisk er lidt mere familievenlige forhold og mulighed for at afholde barnets første og anden sygedag.
I Norge og Tyskland har forældre også en lovsikret ret til at holde børns sygedage. I begge lande er det cirka 20 dage pr. barn pr. år.
Professor Thomas P. Boje, der forsker i arbejds- og familieliv, påpeger, at der er ”(…) grund til at tro, at vores nordiske naboer er ved at overhale os, når det kommer til ligestilling på arbejdsmarkedet – ikke mindst når det handler om, hvem der bliver hjemme hos syge børn. Mændene er klart mere på banen med hensyn til omsorg og husarbejde i både Sverige, Norge og Island. Her deler kønnene i højere grad de opgaver, der ligger omkring omsorgen.”
En indvendig for at indføre universelle rettigheder er ofte, at det kolliderer med den danske model, hvor det er op til arbejdsmarkedets parter at forhandle vilkårene for at passe syge børn. Det vil imidlertid tage uoverskuelig lang tid at opnå ordentlige forhold på området, hvis det alene er op til arbejdsmarkedets parter, og det er derfor nødvendigt med en regulering at give samme rettigheder til alle, ikke mindst for barnets skyld – ligesom man har gjort med barselsorlov. Der bør være ordentlige rammer på området i et velfærdssamfund baseret på to udearbejdende forældre.
LO anbefalede i marts 2015 at indføre en ordning lig den norske med 10 dage til hver forælder:
”Vi kan godt se, at forældre står i en vanskelig situation, når deres barn er syg over flere dage – og der ikke er bedsteforældre i nærheden, der kan ile til. Det vil vi gerne være med til at se på. For det bliver kun vanskeligere for forældrene at skaffe pasning, når bedsteforældrene er længere på arbejdsmarkedet. Der er en del gråzoner forbundet med børns sygedage, som vi bliver nødt til at tage seriøst og finde holdbare løsninger på, fortæller LO’s næstformand Lizette Risgaard til Avisen.dk. Initiativet kommer, efter at flere undersøgelser har vist, at børnefamilier ikke kan få fuldtidsarbejde og et sygt barn til at hænge sammen. En Megafon-undersøgelse fra sidste år viser, at hver tredje forælder har afleveret et sygt barn i institution, og hver femte forælder har meldt sig selv syg for at passe sygt barn.”
Vi anbefaler:
Lovsikret ret til at give omsorg til syge børn i mindst 10 dage pr. barn pr. forælder pr. år, svarende til 20 dage pr. barn. Antal dage følger barnet og kan videregives til andre pårørende, fx bedsteforældre. Finansieres af flere parter gennem en fælles forsikringsordning med inspiration fra Sverige, Norge og Tyskland.