I et forsøg på at få familiernes trivsel på den kommunalpolitiske dagsorden i år, har vi i Familiepolitisk Netværk inviteret rådmændene i landets største kommuner til at skrive om familiepolitik. Tidligere har vi bragt indlæg af rådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) fra Odense, og Aarhus Kommunes Bünyamin Simsek (V).
Senest har vi sendt rådmand Mai-britt Iversen (S) fra Aalborg Kommune dette debatindlæg fra forældreorganisationerne med bekymring for børnehavernes kvalitet. Her kommer hendes indlæg:
Jeg talte engang med en pige, der sagde ”jeg dumpede allerede i børnehaven”. Sikke et ansvar vi har, men også sikke muligheder for at give børnene et godt fundament med leg og læring, venskaber og glæde og fornemmelsen af at være vigtig i fællesskabet.
Af Mai-britt Iversen, Rådmand for familie- og børneområdet i Aalborg Kommune
For den enkelte familie er en god dagplejer eller daginstitution altafgørende. Det er jo er en stor del af deres børns hverdagsliv, der udspiller sig her.
Det handler ikke bare om, at vi som forældre skal kunne aflevere vores børn med god samvittighed. Det handler om, at kvalitet i dagtilbud er helt afgørende for børns senere succes her i livet. Det gælder i forhold til ikke bare skolegang, men også arbejdsliv, familieliv, fritid og sundhed.
Det kommer ind i mellem bag på f.eks. udenlandske forældre, at børnene ikke bare bliver passet. Vi har en international børnehave, der ligger i universitetsområdet med mange udenlandske forskere. Det kan da undre f.eks. kinesere, at de som forældre skal inddrages i og forholde sig til dagligdagen i børnehaven. Det havde de da egentlig tillid til, at personalet tog sig af?
Vi arbejder systematisk med inklusion, læring, sundhed og ikke mindst forældresamarbejde, vi arbejder ud fra læreplanstemaer, og vi har en høj normering af uddannet personale. Vi har en struktur med en opdeling i pædagogiske ledere og mere strategisk administrative ledere, og så satser vi på kompetenceudvikling.
Som rådmand oplever jeg, når jeg kommer rundt i vores daginstitutioner, en stor faglig bevidsthed, et højt ambitionsniveau og viljen til at gøre en forskel som fællesnævneren for dem alle.
Endnu mere glæder det mig, at forældrene ved vores sidste dialogmøde fremhævede ”at institutionerne i langt højere grad arbejder systematisk, og den større faglige bevidsthed var blevet tydeligere nu end for 5-6 år siden”.
Kvalitet i dagplejen er også vigtigt
Når man taler om kvalitet i dagtilbud, så bliver dagplejen tit overset. Mange forældre værdsætter den nærhed og tryghed tæt på hjemmet, der er i dagplejen.
I Aalborg har de kommunale dagplejere 4 børn pr. voksen – de private må have 5. Forskningen viser jo netop, at antallet af børn pr. voksen betyder rigtig meget for børnenes udvikling. Samtidig har vi uddannet de kommunale dagplejere i ”ICDP”. Det står for ”International Child Development Programme”. Det er en anerkendt pædagogik, hvor relationen til det enkelte barn og dagplejeren er i centrum.
Sociale normeringer gør en forskel
Hvis der er en gruppe, hvor gode dagtilbud er afgørende, så er det de børn, der fra starten er lidt bagud på point. Derfor arbejder vi i Aalborg med sociale normeringer målrettet disse børn. Ordningen omfatter 36 sociale normeringer i både daginstitutioner og dagplejen.
Når jeg argumenterer for sociale normeringer, kommer der ofte et modsvar fra de ressourcestærke og veluddannede forældre: ”Børn med travle forældre har det lige så svært, og deres forældre bruger heller ikke tid nok med dem”.
– Men det er jo tankevækkende, at forskningen viser, at veluddannede mødre bruger dobbelt så meget tid med deres børn end mødre med meget lidt uddannelse!
Noget andet er, at børn i familier med veluddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord, når de er fyldt 3 år, end de børn, hvis forældre ikke er veluddannede. – Nej jeg har ikke skrevet forkert!
Derfor har vi i Aalborg afsat ekstra pædagogressourcer til institutioner eller dagplejere i områder med mange udsatte familier og børn med anden etnisk baggrund. For hverdagen i disse institutioner er, at personalet har mange ekstra opgaver i forhold til f.eks. forældresamtaler, ekstra støtte og skriftlig dokumentation.
Det betyder, at der nu er mere tid til, at alle bliver børn bliver set og hørt. Tidligere var der børn, der blev oplevet af de andre børn og forældre som ”trælse”, for at sige det lige ud. De er nu en del af fællesskabet i børnehaven. Ja – Faktisk oplever de at være sig værdsatte.
I vil altid have flere penge
Er det ikke også det, som regeringen vil? Vil den opmærksomme læser sige. ”Jo – der ligger rigtigt mange gode tanker i regeringens udspil”? ”Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i fællesskabet”.
Men i forhold til de allermest svage børn er der tale om symbolpolitik. For regeringen sætter kun penge af til, at 100 institutioner i hele landet kan søge om ekstra normeringer. Det er altså en dråbe i havet, når der i hele landet er over 3.000 daginstitutioner. Så er dagplejerne ikke taget med.
Da jeg på TV2Nord påpegede dette, fik jeg den kommentar med fra Børne- og Socialminister Mai Mercado, at ”Socialdemokrater jo altid gerne vil have flere penge”. Til det er jeg nødt til at sige: ”Nej – men kvalitet koster”. Det kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt at være ærlig om det. Regeringen har jo selv lagt loft over kommunernes serviceudgifter og skatteindkrævning. Samtidig vokser udgifter til andre grupper f.eks. bliver der flere ældre.
Alligevel har vi i Aalborg valgt at prioritere området, og det tror jeg også, at forældrene i Aalborg godt ved. Jeg noterer mig også, at 91% af forældrene i Aalborg er tilfredse med deres børns dagtilbud.
Jeg er stolt over vores dagtilbud i Aalborg. Og faktisk har dette synspunkt allermest handlet om det, der i høj grad er politikeres ansvar, nemlig rammerne. Men jeg kunne fortsætte i evigheder om det, jeg oplever, når jeg kommer ud i dagplejen og institutionerne – om arbejdet med sprog, arbejdet med sundhed, arbejdet med natur, arbejdet med relationer, samarbejdet med forældrene.
Og så bare for at slå en ting helt fast – dagpleje og daginstitutioner skal IKKE være miniskoler. Jeg talte engang med en pige, der sagde ”jeg dumpede allerede i børnehaven”. Sikke et ansvar vi har, men også sikke muligheder for at give børnene et godt fundament med leg og læring, venskaber og glæde og fornemmelsen af at være vigtig i fællesskabet.
FAKTA OM BØRNEHAVERNE I AALBORG
- Der er i alt 149 daginstitutioner, hvoraf 10 er selvejende.
- Der er ca. 900 vuggestuepladser og 5.800 børnehavepladser.
- I alt er der ca. 1.160 fastansatte medarbejdere fordelt med ca. 75% pædagoger og 25% pædagogmedhjælpere.
- I gennemsnit er der ca. 3,6 barn pr. voksen i vuggestuer og 6,8 børn pr. voksen i børnehaver. (Udover sociale normeringer og indsatspædagoger indgår de pædagogiske ledere også med fuld tid i beregningen, selv om de ikke anvender al deres arbejdstid sammen med børnene).