Familiepolitisk Netværk har spurgt 12 toppolitikere – en ordfører fra hvert parti – om de vil støtte de 5 vigtigste af vore anbefalinger: 1) ret til at passe syge børn, 2) ret til fleksibel arbejdstid med små børn, 3) en reel tillidsreform på dagpasningsområdet, 4) minimumsnormeringer 1:3 og 1:6 og 5) bedre mulighed for hjemmepasning (pengene følger delvist barnet). Svaret fra Det Konservative Folkepartis børne- og familieordfører kommer her. Se her hvad vi har spurgt dem om.

Brigitte Klintskov Jerkel (C): Jeg kan støtte principperne bag anbefalingerne, men ikke anbefalingerne som de lyder

Brigitte Klintskov Jerkel har sagt mange tak til vores henvendelse om et interview, men “da det er en meget travl tid i øjeblikket” (lige op til valget, red.), har hun ønsket at svare skriftligt på vores spørgsmål. Vi har derfor bedt hende forholde sig til de fem anbefalinger, som de er beskrevet på www.fampol.dk og i det materiale, som hun har fået tilsendt – se nedenfor.

Den første anbefaling handler om syge børn og lyder sådan her:

1. Lovsikret ret til at passe syge børn hjemme i 10 dage pr. barn pr. forælder= 20 dage pr. barn pr. år. Antal dage følger barnet og kan videregives til andre (fx bedsteforældre). Finansieres som Försäkringskassan(Sverige) af arbejdstagere og arbejdsgivere i fællesskab - 80 procents dækning af lønnen. Også Norge og Tyskland har tilsvarende universelle rettigheder. 

Man kan læse mere om anbefaling 1 i dette kapitel i kataloget

Brigitte Klintskov Jerkel svarer

“Jeg kan støtte princippet bag anbefalingen – men ikke anbefalingen som den lyder.

Begrundelse: Jeg støtter princippet i det, da jeg mener, man skal have lov at passe sine børn, når de er syge. Når det er sagt, så mener jeg, det skal reguleres på den rigtige måde gennem trepartssamarbejdet og ikke gennem topbestemt lov.”

Den anden anbefalinghandler om ret til at arbejde mindre mens børnene er små og lyder sådan her:

2. Ret til nedsat tid (fleksibel arbejdstid) indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når omsorgsperioden er slut (så længe gældende varslingsregler er overholdt). Man kan anvende Sveriges erfaringer med at gøre dette på en fair måde, så fx at de mindste virksomheder undtages. Rettigheden omfatter også personer med andre store omsorgsopgaver, som fx alvorligt syg ægtefælle eller børn. Deltid lønkompenseres ikke, men enlige og lavtlønnede kompenseres for en del af lønnedgangen i form af øgede skattefradrag. 

Man kan læse mere om anbefaling 2 i dette kapitel i kataloget

Brigitte Klintskov Jerkel svarer:

“Jeg kan støtte princippet bag anbefalingen, men ikke anbefalingen som den lyder. 

Begrundelse: Jeg støtter princippet i, at man som forældre skal kunne være der for sine børn – særligt i de første år af deres liv. Men jeg støtter ikke den konkrete anbefaling. Når det er sagt, så er en tryg og stabil opvækst afgørende for resten af børnenes liv, og derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedet er skruet rigtigt sammen, så forældrene får mulighed for at give deres børn en god start på livet.”

Den tredje anbefalinghandler om at pædagoger og daginstitutionsledere skal sættes fri af kommunal og central topstyring og lyder sådan her:

3. En reel tillidsreform, dvs.uddelegering af beslutningskompetence,på dagpasningsområdet,så pædagogerne i højere grad får mulighed for at bruge ressourcerne, hvor de mener, det er vigtigst. En del af den topstyring, som dominerer på dagtilbudsområdet, rulles tilbage, så pædagoger og ledere igen får reel indflydelse på anvendelsen af deres arbejdstid og kan varetage kerneopgaven, som de ønsker. 

Man kan læse mere om anbefaling 7 i dette kapitel i kataloget.

Brigitte Klintskov Jerkel svarer:

“Jeg kan støtte princippet bag anbefalingen, men ikke anbefalingen som den lyder.

Begrundelse: Det er vigtigt, at pædagogerne har tid og mulighed for at udøve nærvær, og at der ikke er for meget topstyring. Netop derfor ligger en del af styringen i kommunerne, som kender daginstitutionerne. Samtidig er det vigtigt, at der er ordentlige rammer for daginstitutionerne, og derfor har vi i samarbejde med aktørerne på området lavet en ny pædagogisk læreplan, som skal sikre en ensartet tilgang til pædagogikken i daginstitutionerne.”

Den fjerde anbefalinghandler om minimumsnormeringer og er delt i to (varianter) – og lyder sådan her:

4. Minimumsnormeringer på dagpasningsområdet 
Vi beskriver her to forskellige varianter af anbefalingen. Den første er mere vidtgående end den anden. For begge gælder, at minimumsnormeringer skal forstås som en nedre grænse – en bund - som ikke må overskrides (svarende til klasseloftet i en skoleklasse). 

I den første anbefaling må der i hele institutionens åbningstid aldrig være mere end 3 børn pr. voksen i vuggestuer og ikke mere end 6 børn pr. voksen i børnehaver. Lederne tæller ikke med i normeringen. Personalet skal overvejende bestå af uddannede pædagoger. Der skal være fuld vikardækning i hele åbningstiden, når der er fravær fx grundet sygdom, kompetenceudvikling, møder osv.  Læs mere  mere om anbefalingen, som den står beskrevet i Familiepolitisk Netværks katalog 

Den anden anbefaling følger BUPL’s forslag om, at der max. må være 3 børn pr. fuldtidsansat voksen i vuggestuer (= 0-2 årige børn) og max. 6 børn pr. fuldtidsansat voksen i børnehaver (= 3-6 årige børn). Personalet skal overvejende bestå af uddannede pædagoger. Lederne tæller ikke med i normeringen. 'Alenetid'fjernes fra vagtplanerne, dvs. den tid en pædagog er alene med den samlede børnegruppe. Læs BUPLs anbefaling her 

Brigitte Klintskov Jerkel svarer: “Jeg vil gerne arbejde for bedre normeringer, men ikke som beskrevet i hverken den ene eller den anden anbefaling. Begrundelse: Vi vil gerne have bedre normeringer, men vi vil ikke ved lov bestemme, hvordan man skal drive dagtilbud – det mener vi, man bedst selv administrerer i det nære i dagtilbuddene og kommunerne. Som eksempel har Frederiksberg Kommune netop besluttet at indføre minimumsnormeringer – vi bakker i den grad op om kommunerne, når de selv tager ansvar og sikrer gode rammer i dagtilbuddene. Når det er sagt, så mener vi også, det er afgørende, at normeringerne i ydertimerne er i orden – derfor har vi foreslået, at der sikres flere pædagogiske medarbejdere ved åbnings- og lukketid, når der er tilpas mange børn.”

Den femte og sidste anbefalinghandler om bedre muligheder for at vælge hjemmepasning (pengene følger delvist barnet) – og lyder sådan her:

5. Pengene følger delvist barnet – 3/4 af det offentlige tilskud til dagpasning følger barnet i op til et år, hvilket giver også forældre med almindelige indtægter mulighed for efter eget valg at organisere pasning af barnet det første år i hjemlige omgivelser. Dette skal gælde i alle landets kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune. Læs mere om anbefaling 13/ 15 i kataloget

Brigitte Klintskov Jerkel svarer:

“Jeg kan støtte princippet bag anbefalingen, men ikke anbefalingen som den lyder.

Begrundelse: Kommunerne kan i dag tilbyde at lade en del af det offentlige tilskud gå til pasning i hjemmet, men det er ikke et krav. Dog synes jeg, der er gode takter i det, og jeg støtter gerne, at det udbredes. Vi går ind for fleksible pasningsmuligheder, så familierne kan få deres hverdag til at fungere bedst muligt.”

FAKTA 

Brigitte Klintskov Jerkel, 50 år, er indvalgt for Det Konservative Folkeparti og kom i Folketinget i 2016 (Brian Mikkelsens plads). Hun er psykiatriordfører, ældreordfører, ordfører for nordisk samarbejde, forebyggelsesordfører, undervisningsordfører, transportordfører, social- og handicapordfører og familie- og børneordføreri. Hun er uddannet socialrådgiver og NLP Businesscoach. Tidligere 1. viceborgmester i Greve (oprindeligt indvalgt for partiet Venstre) og tidligere medlem af Regionsrådet, Sjælland.