Familiepolitisk Netværk spørger ALLE partiernes ordførere om deres holdninger til fem af vores vigtigste anbefalinger: retten til at passe syge børn (som i Sverige), retten til at gå op og ned i arbejdstid (fleksibel arbejdstid) når man har små børn, en tillidsreform på dagpasningsområdet og retten til at passe sine børn selv det første år efter barsel (pengene følger delvist barnet). Her følger det fjerde interview i rækken. Alle partierne fra A til Å kommer på bloggen i løbet af uge 21 og 22. Se her hvad vi har spurgt dem om.
Mette Thiesen (D): Politikerne skal bestemme mindre – og vi skal have tilliden til fagpersonerne tilbage
Ifølge børneordfører Mette Thiesen kan det helt overordnede princip for Nye Borgerliges børne- og familiepolitik sammenfattes i tre sætninger: Politikerne skal bestemme meget mindre, danskerne skal bestemme meget mere – også over deres egne penge – og tilliden til fagpersonerne skal tilbage.
Mette Thiesen sidder i kommunalbestyrelsen for Nye Borgerlige i Hillerød, hvor hun oprindeligt sad på et konservativt mandat. Udover at være det nye højrefløjspartis ordfører på børne- og familieområdet, er hun spidskandidat for partiet i Nordsjælland.
Vi har spurgt hende, som alle andre børneordførere, hvilken af Familiepolitisk Netværks fem vigtige anbefalinger, hun går mest ind for:
”Det er princippet om, at pengene skal følge barnet. Den anbefaling går vi hundrede procent ind for. Hvis man vælger at passe barnet hjemme, skal man have et beskæftigelsesfradrag, der svarer til institutionspladsens pris. Den anden anbefaling, vi støtter 100 procent, er at sætte institutionerne fri. Politikerne skal ikke blande sig i hvordan man driver institutioner og skoler. Det ved de selv mest om. Alle skoler og institutioner bør fungere som selvejende.”
I det følgende kan du se hvad hun siger om partiets holdning til alle fem anbefalinger, som vi har bedt partiernes børneordførere om at forholde sig til:
Lovsikret ret til at passe syge børn?
Anbefaling 1: Lovsikret ret til at passe syge børn hjemme i 10 dage pr. barn pr. forælder= 20 dage pr. barn pr. år. Antal dage følger barnet og kan videregives til andre (fx bedsteforældre). Finansieres som Försäkringskassan (Sverige) af arbejdstagere og arbejdsgivere i fællesskab - 80 procents dækning af lønnen. Også Norge og Tyskland har tilsvarende universelle rettigheder. Du kan læse mere om anbefaling 1 her
”Det er vigtigt at få lov at være hjemme med syge børn. Og det er klart, at man som familie skal have mulighed for at passe sine egne børn, når de er syge. Men den rettighed har man jo allerede flere steder. Vi vil helst holde politikerne ud af det her. Vi tror på, at arbejdsmarkedsparter kan klare det. Så det er ikke noget, der hverken kan eller skal lovgives om.
De fleste har jo både første og anden sygedag igennem deres overenskomst og derudover har vi tillid til, at folk kan finde ud af at aftale det med deres arbejdsgiver, når der er brug for at tage et par dage hjemme. Det er jo meget forskelligt fra familie til familie, hvordan man har mulighed for at indrette sig.
I øvrigt mener vi, at hvis vi som borgere får lov at beholde flere af vores egne penge, så kan man bedre som familie indrette sig som man vil.”
SPSM: Men hvordan hænger det at beholde sine egne penge selv sammen med retten til at passe børnene, når de er syge? Vi har jo ingen universel ret i Danmark at passe syge børn – det er 100 procent afhængigt af overenskomsten.
“Det er klart, at får man lov at beholde flere af sine egne penge, så kan man indrette sig mere frit som familie. Det at kunne passe syge børn hjemme er noget, der skal findes i overenskomsterne og aftales mellem arbejdsmarkedets parter.”
Ret til nedsat arbejdstid når man har små børn?
Anbefaling 2: Ret til nedsat tid (fleksibel arbejdstid) indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når omsorgsperioden er slut (så længe gældende varslingsregler er overholdt). Man kan anvende Sveriges erfaringer med at gøre dette på en fair måde, så fx at de mindste virksomheder undtages. Rettigheden omfatter også personer med andre store omsorgsopgaver, som fx alvorligt syg ægtefælle eller børn. Deltid lønkompenseres ikke, men enlige og lavtlønnede kompenseres for en del af lønnedgangen i form af øgede skattefradrag. Du kan læse mere om anbefaling 2 her
”Den anbefaling støtter vi ikke. Arbejdstid er (heller) ikke noget politikerne skal blande sig i. Det er noget familierne skal beslutte selv. Hvis vi nu betalte mindre i skat, og fik lov til at beholde nogle flere af vore egne penge, var det muligt for dem, der ønskede det, at gå på deltid eller helt at gå hjemme. Vi vil f.eks. halvere el-afgiften og fjerne afgiften på biler og så vil vi generelt sætte skatten ned. På den måde kan forældrene bedre indrettet sig, som de selv synes.”
Tillidsreform på dagpasningsområdet?
Anbefaling 3: En reel tillidsreform, dvs.uddelegering af beslutningskompetence,på dagpasningsområdet,så pædagogerne i højere grad får mulighed for at bruge ressourcerne, hvor de mener, det er vigtigst. En del af den topstyring, som dominerer på dagtilbudsområdet, rulles tilbage, så pædagoger og ledere igen får reel indflydelse på anvendelsen af deres arbejdstid og kan varetage kerneopgaven, som de ønsker. Du kan læse mere om anbefaling 7 i dette kapitel i kataloget.
”En tillidsreform støtter vi 100 procent. Hele vores politik bygger på, at vi skal have tilliden tilbage til fagpersonerne. Pædagogerne bruger rundt regnet kun halvdelen af deres tid sammen med dem, det drejer sig om – i dette tilfælde børnene. Det samme gælder socialrådgivere og mange andre grupper af offentligt ansatte i dag. Det er gået galt de sidste 30 år. Det vil vi have sat en stopper for. Bureaukratiet har fjernet tilliden til de fagpersoner, der er derude.
Vi vil sætte dagtilbuddene fri og vi vil have tilliden tilbage til fagpersonerne. Det er pædagogerne og deres ledere, der bedst ved, hvordan man laver et godt dagtilbud med omsorg og nærhed – det er ikke noget, politikerne skal styre.
Selvfølgelig skal man have tilsyn, men hvordan et pædagogisk tilbud skal indrettes, skal politikerne ikke blande sig i. Det er på tide, vi tager et opgør med den massive administrative byrde og bureaukratiet i vore dagtilbud og skoler. Christiansborg har ikke forstand på, hvordan man skal drive hverken institutioner eller skoler.
I Nye Borgerlige tror vi på fagpersonerne. Vi vil have sat en stopper for alle de bureaukratiske tiltag ude i kommunerne, som forsøger at detailstyre institutioner, skoler, politiet, sundhedsvæsenet og så videre.”
Minimumsnormeringer?
Anbefaling 4: Indførelse af minimumsnormeringer i hele åbningstiden samt fuld vikardækning med vikarbudget – ikke fordi det er optimalt at regulere mere, men for at dæmme op for den ringe praksis for reelle normeringer, som i alvorlig grad belaster børn og personale med store negative konsekvenser for psykisk sundhed og børnenes følelsesmæssige udvikling. Minimumsnormeringer er ikke en standard men en grænse, svarende til klassekvotienten i en skoleklasse. Anbefalingen er 1:3 børn i vuggestuer og 1:6 i børnehaver. Minimumsnormeringer bør også sikre, at det primært er uddannet personale, der tager sig af børnene. Læs mere om anbefaling 8 i kataloget.
”Heller ikke når det gælder normeringer, mener vi at politikerne skal blande sig. Jeg kan sagtens forstå bekymringen fra forældrenes side, og navnlig når vi hører om de ringe forhold, der er mange steder. Men politikerne skal holde sig væk.
Det primære problem er jo, at pædagogerne er blevet pålagt så mange meningsløse opgaver, at de ikke har tid til kerneopgaven. Pædagogerne bruger som tidligere nævnt kun halvdelen af deres tid på at være sammen med børnene. Hvis vi fjerner bureaukratiet, har de tid til at gøre det, de er ansat til og som de er dem, der har bedst forstand på. Sæt institutionerne fri – så er der tid!”
SPSM: Men der skal vel stadig tilføres penge, både hvis forholdene skal blive mærkbart bedre – og fordi vi i løbet af de næste fem år får ca. 50.000 flere i dagtilbud end ellers?
”I rigtig mange kommuner bruger de pengene på noget forkert. De bruger pengene på konsulenter, på journalister og DJØF’ere. Og det er rigtig ærgerligt, at kommunerne ikke prioriterer børneområdet. De taler meget om det – men de prioriterer det ikke! Og det er forkert, for pengene er der!
I Nye Borgerlige synes vi, at kommunerne skal fokusere de penge, der er, på kernevelfærden: på børnehaver, skoler og ældre.”
Skal pengene (delvist) følge barnet det første år efter barsel?
Anbefaling 5: Pengene følger delvist barnet – 3/4 af det offentlige tilskud til dagpasning følger barnet i op til et år, hvilket giver også forældre med almindelige indtægter mulighed for efter eget valg at organisere pasning af barnet det første år i hjemlige omgivelser. Dette skal gælde i alle landets kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune. Læs mere om anbefaling 13/ 15 i kataloget
“Ja – den anbefaling går vi hundrede procent ind for. Pengene skal selvfølgelig følge barnet, og ikke kun delvist, men hundrede procent. Og ikke bare det første år efter barsel. Hvis man vælger at passe barnet hjemme, skal man have et beskæftigelsesfradrag, der svarer til institutionspladsens pris. I praksis går beskæftigelsesfradraget til den forælder, der stadig er på arbejdsmarkedet.”
FAKTA
Mette Thiesen er 37 år og læreruddannet fra N. Zahles Seminarium. Hun er uddannet folkeskolelærer (2008) og har også arbejdet som skoleleder og er nu spidskandidat for Nye Borgerlige i Nordsjællands Storkreds. Bosat i Hillerød og indvalgt som byrådsmedlem for Nye Borgerlige samme sted. Mette Thiesen blev i 2013 oprindeligt valgt til byrådet for de konservative, men skiftede efterfølgende til Nye Borgerlige og blev valgt for Nye Borgerlige ved det følgende kommunalvalg. Hun sidder i kommunens økonomiudvalg og i Børne-, Familie- og Ungeudvalget.