Vi har præsenteret børne- og familieordfører Gert Dyrn fra Partiet Klaus Riskær Pedersen for de fem vigtigste af Familiepolitisk Netværks 16 anbefalinger - han er dermed den femte børneordfører for et parti, der skal tage stilling til:

- Lovsikret ret til at passe syge børn hjemme 20 dage pr. barn pr. år
- Ret til nedsat tid (fleksibel arbejdstid) indtil barnet fylder otte – som i Sverige
- En reel tillidsreform, dvs. uddelegering af beslutningskompetence til den enkelte daginstitution, så anvendelsen af arbejdstiden ikke skal dikteres oppefra
- Indførelse af minimumsnormeringer i hele åbningstiden og med fuld vikardækning
- Pengene til dagpasning følger delvist barnet i et år efter endt barsel/orlov, så forældre der vælger at passe barnet hjemme således får et tilskud til dette
Her kan du se hvad det er vi har spurgt alle politikerne om.

Gert Dyrn (E): – Det er helt centralt i vores program at uddelegere beslutningskompetence 

”Hvis jeg skulle vælge den anbefaling, som vi går mest ind for, så er det en reel tillidsreform, dvs. uddelegering af beslutningskompetence på dagpasningsområdet” siger Gert Dyrn, som er en af de få mandlige børne- og familieordførere i det politiske landskab.

Han er familieadvokat og kommer fra Partiet Klaus Riskær Pedersen, som ikke spås mange chancer ved valget den 5. juni, men som Familiepolitisk Netværk alligevel giver ordet til – ligesom vi har givet ordet til alle de 11 øvrige partier.

En reel tillidsreform er den anbefaling vi støtter mest

“Anbefalingen om en reel tillidsreform – et ord som jeg rigtig godt kan lide – hænger sammen med vores syn på minimumsnormeringer. Vi er nemlig overbevist om, at hvis man satte daginstitutionerne fri til at råde over det beløb, de er tildelt, uden en masse udefrakommende koncepter, projekter og krav, så ville det ikke være nødvendigt med minimumsnormeringer. For så ville den enkelte institution kunne allokere ressourcerne derhen, hvor der var mest brug for dem, og var ikke tvunget til at bruge ressourcer på en masse skrivebordsarbejde, administration og kontrol. 

Vi er imod indførelse af minimumsnormeringer, men går ind for flere ressourcer til området.”

SPSM: Men ressourcerne skulle jo stadig tildeles, så det står i forhold til antallet af børn i den pågældende kommune og institution?

”Ja, og det kunne man måske løse ved at sige, at et bestemt antal børn udløser et øremærket beløb til daginstitutioner i den pågældende kommune. Men om den enkelte institution lige vil bruge pengene på ekstra personale eller hellere vil bruge dem på nogle spændende projekter, det må være op til den enkelte institution. Der er jo også forskel på institutioner – i nogle er der mere behov for pædagogisk støtte end i andre. Så det skal ikke dikteres oppefra præcis hvor mange børn pr. pædagog, der skal være.”

Fleksibel arbejdstid – ja tak

“Til gengæld kan jeg sige meget klart, at vi går ind for, at man skal have ret til fleksibel arbejdstid. Vi mener i det hele taget, at arbejdsmarkedet skal være bedre til at tilpasse sig, at mennesker har forskellige behov på forskellige tidspunkter i løbet af et arbejdsliv.

I dag er det en mulighed, som mange har at gå ned i arbejdstid – men ikke alle kan få lov, så derfor er muligheden for mange ikke reel. Derfor skal det være en rettighed.

Vi mener ikke nedgang i arbejdstid skal lønkompenseres. Vælger man at gå ned i arbejdstid, må man selv tage konsekvensen. Men det er ikke umuligt at man kunne gå ind og delvist kompensere de mest lavtlønnede via øgede skattefradrag, som I også foreslår (i Familiepolitisk Netværk, red.).  For ellers er det jo kun de rigeste, der reelt har muligheden.

Egentlig mener vi, at retten til fleksibel arbejdstid bør gælde alle. Alle kan jo have behovet for at gå op eller ned i arbejdstid. Men til en start kunne man godt sige, at i hvert fald familier med små børn skal have denne mulighed. Og hvis de ønsker at benytte sig af denne mulighed, skal de have ret til dette.”

Lovsikret ret til at passe syge børn – det vil vi gerne se på

“Vi vil gerne se på jeres forslag om lovsikret ret til at passe syge børn hjemme. Der er ingen tvivl om, at det er en stor stressfaktor for mange forældre, at der ikke er en universel ret til at passe syge børn et vist antal dage om året, som man fx har i Sverige. Er man fx ansat på et område, der ikke er reguleret af en overenskomst, og det er der desværre flere og flere der er, har man ingen som helst rettigheder på området.

Vi mener man som udgangspunkt kunne starte med at gøre de offentlige ordninger universelle, dvs. ret til at holde 2-3 sygedage pr. barn pr. forælder. Om det lige skal være dette antal dage, mener jeg man kunne kigge nærmere på. Også ud fra de svenske erfaringer, som viser, at forældre faktisk ikke anvender alle de sygedage med barn (VABBA), som de har ret til.

Noget tyder på, at rettigheden i sig selv faktisk skaber noget tryghed, som udløser færre sygedage. Det er jo i sig selv interessant.”

Nej – pengene skal ikke følge barnet

“Anbefalingen om at pengene til dagpasning delvist følger barnet de første par år, så man evt. kan vælge at passe barnet selv og få tilskud til dette, går vi ikke ind for. Jeg har meget forståelse for, at mange forældre kan opleve, at det er bedre for barnet at blive passet hjemme det første år efter barsel og orlov – og det er det sikkert også. Men jeg mener alligevel, at hvis vi som samfund tilbyder både 10 måneders barsel og ret til at holde barns sygedage – plus ret til at gå op og ned i arbejdstid med små børn, så må de, der har lyst til at passe deres børn hjemme, gøre det for egen regning.

Hvis man ikke vil gøre brug af de offentlige tilbud, så er det fair nok, men så må man også betale selv.”

FAKTA

Gert Dyrn er født i 1967 og er cand.jur. fra 1998 samt forsvarsadvokat med møderet for Landsretten. Han er tildelt Advokatsrådets pris for en afhandling om retssikkerhed og har bl.a. arbejdet med narkomaner og udsatte unge og været befalingsmand og udsendt til det tidligere Jugoslavien. Han er bl.a. kendt for klummer i den socialistiske ugeavis Arbejderen og har været forsvarer i den såkaldte PKK-sag, hvor 11 kurdere er tiltalt for at have støttet den kurdiske oprørsbevægelse PKK.