Vi har spurgt samtlige 12 partiers børne- og familieordførere, hvad de mener om Familiepolitisk Netværks fem vigtigste anbefalinger: lovsikret ret til at passe syge børn og ret til at gå på nedsat tid med små børn; en tillidsreform og minimumsnormeringer på dagpasningsområdet og til sidst forslaget om at ”pengene følger barnet” det første år efter afsluttet barsel. Her kan du læse, hvad Dansk Folkepartis ordfører MF Pernille Bendixen svarer.
Indtil i dag har vi været imod minimumsnormeringer, men de kan blive nødvendige
Dansk Folkeparti er ikke længere så overbeviste om, at de er modstandere af minimumsnormeringer, som de har været indtil i dag, 29. maj 2019. De seneste dages debat om TV2-dokumentaren “Daginstitutioner bag facaden” har fået flere i partiet til at melde ud, at der skal en genopretning af daginstitutionsområdet til, “om nødvendigt gennem minimumsnomrmeringer”. Sådan er formuleringen fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der på sin Twitterprofil skriver, at “kvaliteten i daginstitutionerne skal hæves. Både med kontrolbesøg og åbenhed om rapporterne og via minimumsnormeringer, om nødvendigt, så alle børn får den rigtige omsorg!”
Også Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har under debatten de sidste par dage åbnet en lille dør for minimumsnormeringer, selv om partiet tidligere har været imod: “Minimumsnormeringer er noget, vi godt kan drøfte. Det har vi været lidt modstandere af, men jeg synes efterhånden, at det trænger sig mere og mere på”, har hun sagt.
Nedenstående svar fra børneordfører Pernille Bendixen er skrevet (af Pernille Bendixen) før den nye udmelding fra DF-toppen. Det er i det lys, svaret skal ses.
Det var ikke muligt for Pernille Bendixen (DF) at afsætte tid til en samtale. Derfor er det hendes skriftlige tilbagemeldinger på vore fremsendte spørgsmål, der danner grundlag for resten af artiklen:
Anbefaling 1: Lovsikret ret til at passe syge børn hjemme
Anbefalingen lyder: Lovsikret ret til at passe syge børn hjemme i 10 dage pr. barn pr. forælder = 20 dage pr. barn pr. år. Antal dage følger barnet og kan videregives til andre (fx bedsteforældre). Finansieres som Försäkringskassan (Sverige) af arbejdstagere og arbejdsgivere i fællesskab - 80 procents dækning af lønnen. Også Norge og Tyskland har tilsvarende universelle rettigheder.
”Jeg støtter ikke anbefalingen om lovsikret ret til at passe syge børn. At lovgive om ret til pasning af syge børn er at gå ind i arbejdsmarkedets parters kompetenceområde. Det er rent politisk uetisk – vi blander os heller ikke i den danske model.”
Anbefaling 2: Ret til nedsat tid med småbørn
Anbefalingen lyder: Ret til nedsat tid (fleksibel arbejdstid) indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når omsorgsperioden er slut (så længe gældende varslingsregler er overholdt). Man kan anvende Sveriges erfaringer med at gøre dette på en fair måde, så fx at de mindste virksomheder undtages. Rettigheden omfatter også personer med andre store omsorgsopgaver, som fx alvorligt syg ægtefælle eller børn. Deltid lønkompenseres ikke, men enlige og lavtlønnede kompenseres for en del af lønnedgangen i form af øgede skattefradrag. (..)
”Jeg støtter princippet om ret til nedsat tid til forældre indtil barnet fylder otte år, men ikke som beskrevet i anbefalingen.”
Anbefaling 3: Tillidsreform på dagpasningsområdet
Anbefalingen lyder: En reel tillidsreform, dvs. uddelegering af beslutningskompetencen, så pædagoger og ledere i højere grad får mulighed for at bruge ressourcerne, hvor de mener, det er vigtigst. En del af den topstyring, som dominerer på dagtilbudsområdet, rulles tilbage, så pædagoger og ledere igen får reel indflydelse på anvendelsen af deres arbejdstid og kan varetage kerneopgaven, som de ønsker.
”Jeg vil gerne arbejde politisk for at få gennemført forslaget, som det er beskrevet i anbefalingen.”
Anbefaling 4: Minimumsnormeringer
Familiepolitisk Netværk har præsenteret alle ordførerne for to forskellige varianter af anbefalingen om minimumsnormeringer. Den første er mere vidtgående (og dyrere) end den anden. For begge gælder, at minimumsnormeringer skal forstås som en bundprop – en nedre grænse, som ikke må overskrides (som klassekvotienten i en skoleklasse).
Anbefalingerne lyder: I den første variant af anbefalingen må der i hele institutionens åbningstid aldrig være mere end 3 børn pr. voksen i vuggestuer (0-2-årige) og ikke mere end 6 børn pr. voksen i børnehaver (3-6-årige). Lederne tæller ikke med i normeringen. Personalet skal overvejende bestå af uddannede pædagoger. Der skal være fuld vikardækning i hele åbningstiden ved fravær grundet fx sygdom, kompetenceudvikling, møder osv. Den anden variant af anbefalingen følger BUPL’s forslag om, at der må være max. 3 børn pr. fuldtidsansat voksen i vuggestuer (0-2-årige børn) og max. 6 børn pr. fuldtidsansat voksen i børnehaver (3-6-årige). Personalet skal bestå af 80% uddannede pædagoger. Lederne tæller ikke med i normeringen. 'Alenetid' fjernes fra vagtplanerne, dvs. den tid en pædagog er alene med den samlede børnegruppe.
”Jeg vil gerne arbejde for bedre normeringer, men ikke præcis som beskrevet i hverken den ene eller den anden variant af anbefalingen om minimumsnormeringer. (Bemærk dog, at DF efter den seneste tids afsløringer af “Daginstitutioner bag facaden” har åbnet op for at de vil støtte minimumsnomreringer “om nødvendigt”, red.)
Min holdning har været, at minimumsnormeringer allerede i dag kan besluttes og indføres lokalt/kommunalt, så vi har ikke (hidtil, red.) ment, at det var en opgave for Folketinget at lovgive om.
At indføre minimumsnormeringer ved lov, koster desuden over en milliard, og vi får ikke nødvendigvis ved hjælp af minimumsnormeringer løst eventuelle andre store problemer, fx. med dårlig ledelse eller dårlig planlægning.”
Anbefaling 5: Ret til at passe børn hjemme det første år efter endt barsel (pengene følger delvist barnet)
Anbefalingen lyder: 3/4 af det offentlige tilskud til dagpasning følger barnet i op til et år, hvilket giver også forældre med almindelige indtægter mulighed for efter eget valg at organisere pasning af barnet det første år i hjemlige omgivelser. Dette skal gælde i alle landets kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune.
”Jeg er i tvivl om hvorvidt modellen om at pengene følger barnet er den rigtige, fordi konsekvenserne ikke er ordentligt belyst. Jeg vil gerne have alle fakta om emnet på bordet, hvis jeg skal beslutte noget.
Det er i øvrigt allerede i dag muligt for en kommune at give ret til og tilskud til pasning af eget barn hjemme.”
FAKTA Pernille Bendixen Pernille Bendixen, 45 år, er født i Århus og blev i 2015 indvalgt i Folketinget for Dansk Folkeparti, opstillet i Odense (Fyns Storkreds). Hun er børne- og familieordfører og medlem af Ligestillingsudvalget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget. Pernille Bendixen sidder tillige i byrådet i Odense som medlem af børne- og ungeudvalget. Før den politiske karriere har hun været salgsassistent og dagplejer.