Familiepolitisk Netværk har spurgt alle 12 partiers børneordførere hvordan de forholder sig til de vigtigste 5 af vores 16 anbefalinger. De 16 anbefalingerer er udarbejdet i 2016 på grundlag af bredt anerkendt udviklingspsykologisk og familie-/arbejdslivsforskning samt viden om praksis fra vores medlemmer - forældre, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, jordemødre - der alle dagligt har med børn, unge og familier at gøre. De 5 vigtigste anbefalinger lyder sådan her: 1. Lovsikret ret til at passe syge børn hjemme i 10 dage pr. barn pr. forælder, 2. Ret til nedsat tid (fleksibel arbejdstid) indtil barnet fylder 8 år, 3. En reel tillidsreform, dvs. uddelegering af beslutningskompetence, på dagpasningsområdet, 4. Minimumsnormeringer på dagpasningsområdet og 5. Pengene følger delvist barnet, dvs. 3/4 af det offentlige tilskud til dagpasning følger barnet. Herunder ser du svarene fra Venstres børnepolitiske ordfører Anni Matthiesen. Anni Matthiesen har svaret skriftligt, da hun ikke kunne finde tid til fysisk møde og interview.
Anni Matthiesen (V): Området hører under arbejdsmarkedets parter og kommunerne, men vi kan sikre rammer
Der findes venstrepolitikere, der har andre holdninger end Venstres officielle politik. Vil du finde de venstre-kandidater, der støtter fx minimumsnormeringer eller tilskud til hjemmepasning, skal du gå ind HER og se om der er venstrekandidater på listen under DIN storkreds, der støtter DINE mærkesager. Familiepolitisk Netværk har nemlig i en stor survey spurgt samtlige opstillede folketingskandidater om deres holdninger til de samme 5 anbefalinger, som vi også har bedt børneordførerne fra alle 12 partier om at forholde sig til. Herunder ser du Venstres officielle svar, som kommer fra børneordfører Anni Matthiesen.
SPSM: Hvordan ser du på anbefalingen om lovsikret ret til at passe syge børn hjemme? Anbefalingen lyder sådan her:
1. Lovsikret ret til at passe syge børn hjemme i 10 dage pr. barn pr. forælder = 20 dage pr. barn pr. år. Antal dage følger barnet og kan videregives til andre (fx bedsteforældre). Finansieres somFörsäkringskassan (Sverige) af arbejdstagere og arbejdsgivere i fællesskab - 80 procents dækning af lønnen. Også Norge og Tyskland har tilsvarende universelle rettigheder. Du kan læse mere om anbefalingen i dette kapitel i kataloget
Svar fra Anni Matthiesen: ”Lad mig starte med at sige, at vi i Venstre er stor tilhænger af den danske model. Af den grund mener jeg ikke, at det er vores opgave som politikere at pille ved overenskomstsikrede rettigheder og indføre en lovsikret ret til at passe syge børn hjemme. Med andre ord er det en opgave for arbejdsmarkedets parter, hvis der skal ændres ved overenskomsterne.”
SPSM: Hvordan ser du på anbefalingen om Ret til nedsat tid (fleksibel arbejdstid) indtil barnet fylder otte år? Anbefalingen lyder sådan her:
2. Ret til nedsat tid (fleksibel arbejdstid) indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når omsorgsperioden er slut (så længe gældende varslingsregler er overholdt). Man kan anvende Sveriges erfaringer med at gøre dette på en fair måde, så fx at de mindste virksomheder undtages. Rettigheden omfatter også personer med andre store omsorgsopgaver, som fx alvorligt syg ægtefælle eller børn. Deltid lønkompenseres ikke, men enlige og lavtlønnede kompenseres for en del af lønnedgangen i form af øgede skattefradrag. Du kan læse mere om anbefalingen i dette kapitel i kataloget
Svar fra Anni Matthiesen: ”Jeg synes, det er fantastisk, at private virksomheder som eksempelvis Mærsk tager initiativ til at give deres ansatte mulighed for øget fleksibilitet i form af at arbejde mindre i en periode efter endt barsel. Når det er sagt, så mener jeg, at der igen er tale om et politisk indgreb i den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter internt aftaler arbejdsvilkår – og det kan vi ikke stå inde for.”
SPSM: Hvordan ser du på anbefalingen omEn reel tillidsreform, dvs. uddelegering af beslutningskompetence, på dagpasningsområdet? Anbefalingen lyder sådan her:
3. En reel tillidsreform, dvs.uddelegering af beslutningskompetence,på dagpasningsområdet, så pædagogerne i højere grad får mulighed for at bruge ressourcerne, hvor de mener, det er vigtigst. En del af den topstyring, som dominerer på dagtilbudsområdet, rulles tilbage, så pædagoger og ledere igen får reel indflydelse på anvendelsen af deres arbejdstid og kan varetage kerneopgaven, som de ønsker. Du kan læse mere om anbefalingen i dette kapitel i kataloget.
Svar fraAnni Matthiesen: ”I Venstre er vi meget optaget af, at børn får så god en start på livet som muligt. Derfor har vi bl.a. afsat penge til næsten 500 ekstra pædagoger i de institutioner med flest sårbare børn. Derudover har vi givet kommunerne flere penge og afsat 580 mio. kr. over fire år til at forbedre kvaliteten i institutionerne.
Endvidere mener vi, at det er vigtigt, at hverken det private eller det offentlige drukner i bureaukrati og unødigt papirarbejde, der stjæler fokus fra kerneopgaven. Derfor har vi igangsat en afbureaukratiseringsreform, som vi forventer vil frigøre fire milliarder kroner til velfærd.
Daginstitutionsområdet hører under kommunerne, og derfor vil vi ikke fra centralt hold diktere, hvordan de skal drive dem. Vi vil i stedet fokusere på, at sikre gode rammer. Jeg er sikker på, at daginstitutionsområdet er bedst tjent med en lokal beslutningskompetence, da det er her, de har størst viden om de individuelle forhold.”
SPSM: Hvordan ser du på anbefalingen omminimumsnormeringer på dagpasningsområdet? Anbefalingen lyder sådan her og består af to versioner af den samme anbefaling:
4. Minimumsnormeringer på dagpasningsområdet. Bemærk at vi her har valgt at beskrive to forskellige varianter af anbefalingen. Den første er mere vidtgående end den anden. For begge gælder, at minimumsnormeringer skal forstås som en nedre grænse, som ikke må overskrides, svarende til klassekvotienten i en skoleklasse.
I den første anbefaling må der i hele institutionens åbningstid aldrig være mere end 3 børn pr. voksen i vuggestuer (0-2 årige) og ikke mere end 6 børn pr. voksen i børnehaver (3-6 årige). Lederne tæller ikke med i normeringen. Personalet skal overvejende bestå af uddannede pædagoger. Der skal være fuld vikardækning i hele åbningstiden ved fravær grundet fx sygdom, kompetenceudvikling, møder osv.
Læs mere om anbefalingen, som vi har formuleret den her i kataloget
Den anden anbefaling følger BUPL’s forslag om, at der må være max. 3 børn pr. fuldtidsansat voksen i vuggestuer (0-2 årige børn) og max. 6 børn pr. fuldtidsansat voksen i børnehaver (3-6 årige). Personalet skal bestå af 80% uddannede pædagoger. Lederne tæller ikke med i normeringen. 'Alenetid'fjernes fra vagtplanerne, dvs. den tid en pædagog er alene med den samlede børnegruppe.
Læs BUPL’s forslag til minimumsnormeringer her
Svar fra Anni Matthiesen: ”I Venstre mener vi ikke, at minimumsnormeringer er vejen frem. Vi tror i stedet på fleksibilitet til kommunerne og institutionerne, da de i sidste ende er bedre i stand til at drive institutionerne, end vi er på Christiansborg. Jeg mener i højere grad, at det er vores opgave som folketingspolitikere at sikre gode overordnede rammer for daginstitutionerne. Bare i 2018 har regeringen afsat penge til ansættelse af næsten 500 ekstra pædagoger i daginstitutioner med mange sårbare børn.”
SPSM: Hvordan ser du på anbefalingen om at pengene følger barnet, dvs. at 3/4 af det offentlige tilskud til dagpasning udbetales til barnets forældre, hvis man passer dem selv? Anbefalingen lyder sådan her:
5. Pengene følger delvist barnet – 3/4 af det offentlige tilskud til dagpasning følger barnet i op til et år, hvilket giver også forældre med almindelige indtægter mulighed for efter eget valg at organisere pasning af barnet det første år i hjemlige omgivelser. Dette skal gælde i alle landets kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune. Læs mere om anbefalingen her i kataloget
Svar fra Anni Matthiesen: ”Vi mener i Venstre, at børnefamilien skal have frihed til at vælge, om børnene skal passes i en daginstitution, hjemme eller af en privat leverandør – såfremt de lever op til de kvalitetskrav, som er opstillet. Vi mener, det skal være op til den enkelte familie at bestemme, hvad der er bedst for lige netop dem.”
FAKTA Anni Matthiesen (født 1964) kommer fra Faaborg og har siden 2011 været indvalgt for Venstre i Sydjyllands Storkreds, opstillet i Vejenkredsen. Anni Matthiesen er børne- og undervisningsordfører samt naturordfører (siden 2015) og har tillige været uddannelses- og forskningsordfører (2015-2016), idrætsordfører (2013-2015), færøordfører (2011-2013) og friskole- og efterskoleordfører (2011-2015)