Alle noter og henvisninger kan læses i kataloget:
Familiepolitisk Idekatalog – 16 anbefalinger til en visionær familiepolitik
Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard tilbringer børn og unge i dag ”25.000 til 30.000 timer i institutioner i løbet af deres liv, før de får ’fri’ i 18-19 års alderen. Det er en 3-4 dobling af institutionaliseringsgraden i forhold til for en eller to generationer siden, hvor det blot drejede sig om 7.000 til 10.000 timer.” En del af stigningen skyldes bl.a., at de fleste skolebørn i dag går i SFO eller fritidshjem, og at en større andel småbørn end nogen sinde før passes uden for hjemmet.
At børnenes barndom i stigende grad er blevet institutionaliseret, er en voksende gruppe forældre begyndt at vende sig imod, formentlig pga. en presset hverdag og utilfredsstillende forhold i daginstitutionerne. Flere børnepsykologer og andre børnesagkyndige mener også, at især de helt små børn ikke har gavn af lange institutionsdage. Børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen har eksempelvis udtalt følgende, om hvor længe børn bør være i institution:
”Når de er 2-3 år, har de godt af at være der i 4-5-6 timer, alt efter alder. Der er meget stor forskel på vuggestue- og børnehavebørn. Men der er ingen tvivl om, at de der lange dage, hvor de ikke får det nærvær, de har behov for, det er hårdt for dem. Derfor synes jeg, at man de første 3-4 år bliver nødt til at sætte sit liv på standby, for barnet er afhængigt af sine forældres nærvær og at blive set og forstået. Vi er de afgørende i livet for børnene. Pædagoger er der kun for en stund og forsvinder ud af børnenes liv. I dag sidder jeg ofte med de store 18-19-årige i min praksis, og de siger, at de har savnet deres forældre. De har følt sig ensomme.”
Til spørgsmålet om hvorvidt børn får nok nærvær, når de er i institution det meste af de vågne timer, svarer hun: ”Det er ikke blevet undersøgt, og det er egentlig ret utroligt. Der er ikke lavet forskning. Ingen har spurgt børnene. Men hvis man kan sin grundpsykologi, så er der ingen tvivl om, at livets lykke er, at man har oplevet kærlighed og en familie, hvor forældrene er til stede.”
Deltidspasning bør derfor være en mulighed i et langt større omfang. Det kan være en god løsning for børn, hvis forældre har valgt at gå ned i arbejdstid – eller hvor forældrenes arbejdstider komplementerer hinanden i dagligdagen. Det er vigtigt, at forældrene får en økonomisk besparelse ved at vælge deltidspasning, så det delvis kompenserer for lønnedgangen ved at arbejde mindre.
I Danmark er deltidspladser og deltidsinstitutioner gennem de senere år blevet afviklet i mange kommuner. Før kommunalreformen kunne man i visse kommuner vælge mellem halvtidsplads, trekvartplads og fuldtidsplads, men denne mulighed er nu næsten udfaset. I Sverige lykkes det imidlertid fint at bevare en ordning, hvor man kun betaler for det omfang, man benytter daginstitutionen (taxameterordning). Det er endda muligt selv om daginstitutionspladserne generelt er billigere i Sverige.
Det er også nærliggende at forestille sig, at modul-ordning og deltidspladser kan afhjælpe en del af problemet med utilstrækkelige normeringer, idet institutionerne vil havde bedre mulighed for at vide, hvor mange børn de vil stå med på et givent tidspunkt af dagen. På den måde kan den pædagogiske arbejdskraft fordeles bedre i forhold til behovet, hvilket kan føre til en reelt højere normering med nogenlunde samme antal ansatte som i dag.
Vi anbefaler
- Mulighed for institutionspladser i eksempelvis to moduler, hvor der kan vælges imellem halvdagspasning og heltidspasning.
- Institutionspladser til forældre, der arbejder på skæve tidspunkter – evt. med timeloft. Alle kommuner bør have mindst ét pasningstilbud med skæve åbningstider – dvs. meget sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen. Dette for at imødekomme behovet hos det stigende antal forældre, der har skæve arbejdstider (butik, skiftehold, service, brancher der arbejder digitalt/på det globale marked). Dette udfordrer navnlig enlige forsørgere. Udvidede åbningstider bør evt. ledsages af et timeloft, så ordningen ikke ”løber løbsk” set fra barnets perspektiv.