Se alle noter og henvisninger i kataloget (PDF) i kapitlet Bedre muligheder for hjemmepasning i en periode: Familiepolitisk Idekatalog – 16 anbefalinger til en visionær familiepolitik
I Danmark er næsten alle 3-6 årige i dagtilbud (97 %), og rekordmange kommer i dagtilbud allerede som 1 årige (90 %).
I vore skandinaviske nabolande, hvor kvinderne er på arbejdsmarkedet i omtrent samme (store) omfang som i Danmark, sker institutionaliseringen af børn senere.
Dette skyldes primært længere barselsorlov (i Finland og Sverige) og tilskud til at gå på nedsat tid efter endt barsel (i Norge).
Tal fra Nordisk Socialstatistik Komité (2013) viser, at 19 procent af alle danske børn under et år er væk fra far og mor i dagtimerne. I Sverige, Norge og Finland passes stort set ingen børn under et år uden for hjemmet.
Af tallene fremgår også, at 92 procent af de 1-2 årige danske børn er i dagpasning, i Sverige er det kun 71 procent af de 1-2 årige.
At børn i Danmark sendes rekordtidligt i institution og i ganske mange timer allerede fra de er helt små, bliver der i stigende grad sat spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af fra en række børneforskere. Især fordi normeringerne i dagpasningen siden 80’erne samtidig er blevet ringere.
Ifølge fremtrædende udviklingspsykologer har børn med svag hjemmebaggrund nok gavn af den tidlige institutionalisering – men de fleste børn har formentlig ikke.
Når den første tids tilknytning til de primære voksne bliver forstyrret af for mange og for vekslende sociale kontakter, risikerer barnets grundlæggende jeg-dannelse, mentale tryghed og trivsel at blive sat under pres. Det kan nogle børn sagtens tåle, men mange kan ikke.
Små børn under 2-3 år har ikke brug for mange timers massiv social og skiftende kontakt fra jævnaldrende, som den de bliver udsat for. De har først og fremmest brug for nære, stabile og kærlige relationer og nogle voksne, som kan understøtte dannelsen af deres helt grundlæggende selvværd.
Børn med et svagt selvværd får ofte massive problemer senere i livet, som kan vise sig ved fx uro, indlæringsvanskeligheder, angst og andre former for psykisk mistrivsel, anfører en lang række børnesagkyndige, bl.a. børnepsykolog Margrethe Brun Hansen (se også indledningen i dette katalog).
I disse år er der en stigende andel af især veluddannede mødre, der vælger at forlade arbejdsmarkedet i en periode for at blive hjemmegående. Som det er nu, er denne mulighed forbeholdt de få, der kan leve af én indtægt. Og som det er nu, vælger mange flere kvinder end mænd denne mulighed. Sådan behøver det ikke at være.
Ankestyrelsens opgørelse viser også, at de danske forældre med afstand er Skandinaviens flittigste forbrugere af dagtilbud. Kun tre procent af de norske børn under et år var meldt ind i et dagtilbud i 2013. I Sverige var den tilsvarende andel et rundt nul.
Det fremhæves blandt andet, at den tidlige adskillelse fra de nære voksne skader barnets tilknytning, empatidannelse og psykiske robusthed. Det fremhæves også, at de sociale behov for børn i vuggestuealderen er ret begrænsede. Først omkring 2-3 års alderen har børn almindeligvis behov for at opholde sig i større børnegrupper i længere tid.
Den udbredte opfattelse at institutionsophold gavner sprogdannelsen hos de helt små børn, bliver der også sat spørgsmålstegn ved. Grundlaget for et godt sprog skabes i samspillet med nære voksne, der afkoder og forstår barnet tæt på barnets behov, anføres det.
Det er vigtigt, at muligheden for hjemmepasning rammesættes i et ligestillingsperspektiv, så begge køn har reel mulighed for at vælge at passe børn hjemmei en periode.
Ordningen, som beskrives nedenfor, vil gøre det muligt at vente med at aflevere små børn i dagpasning til de er fx halvandet eller to år, hvilket svarer til det tidspunkt, børn kommer i institution i andre skandinaviske lande, og desuden svarer til det tidspunkt, mange udviklingspsykologer anbefaler. Eksempelvis er den værste separationsangst typisk overstået, når barnet er ca. 16 mdr.
En måde at gøre pasning i eget hjem muligt for flere, mens børnene er helt små, er ved at give et tilskud svarende til 75% af den offentlige andel af en daginstitutionsplads (dvs. når forældrebidraget er fratrukket).
I regneeksemplet nedenfor vil det sige, at hvis den offentlige andel af en daginstitutionsplads er 75.000 kr. pr. år, vil 75 % af dette være et bidrag på 54.250 kr. pr. barn pr. år.
At pengene kun delvist skal følge barnet, svarer til princippet om, at fx frie skoler og frie børnehaver kun delvist kompenseres for deres udgifter af det offentlige. Private grundskoler kompenseres fx for 71 % af deres udgifter.
De private tilbud skal, jævnfør friskoleloven, muliggøres gennem offentlig understøttelse, men de private må også selv tage en del af ansvaret (udgiften), når de vælger det offentlige tilbud fra.
I modsat fald vil en lang række private institutioner kunne dræne de offentlige tilbud fuldstændig for ressourcer - til skade for dem, der ikke selv har mulighedfor at starte private initiativer eller af andre grunde ikke har mulighed for eller lyst til at fravælge de offentlige tilbud.
Vi anbefaler
- Pengene følger delvist barnet - 3/4 af det offentlige tilskudtil en daginstitutionsplads kan følge barnet i op til 1 år og dermed giveforældre mulighed for selv at organisere pasning i hjemlige omgivelser.
- Kommunalt tilbud om hjemmepasnings-klynger. Dette kan ses som en fortsættelse af mødregrupper (organiseret af sundhedsplejersken), og er en organisatorisk håndsrækning til, at hjemmepassere udvikler fællesskaber, som kan give børnene en mere varieret hverdag. To positive sideeffekter kan være, at svage familier ikke kan gå og ”gemme sig”, og at civilsamfundet styrkes i et givent område.
- At der gælder samme regler for hjemmepasning i alle landets kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune. I nogle kommuner kan man få tilskud til at hjemmepasse i et år, og i andre kommuner er der intet tilskud.
(Omkostningerne til en dagpasningsplads er i dag ca. 100.000 kr.om åretbrutto. Heraf betaler forældrene maks. 25pct.Hvis 3/4 af de offentlige penge - her 75.000 kr. -følger barnet, svarer det altså til ca. 54.250kr. pr. barn pr. år. )