Frit valg til børnehave på deltid i Kolding

Af Pernille Hejbøl Øhlenschlæger (V), kandidat til kommunalvalget for Venstre i Kolding Kommune

Jeg finder det yderst besynderligt, at man kun tilkendegiver at have sine børn fuldtid i institutionerne, og derfor vil jeg gerne have indført modulpasning. Modulpasning er en ordning, der gør at man kan vælge mellem f.eks. 15, 25, 35 eller 45 timer om ugen.

//VORES STED I KOMMUNEN: LØVERODDE STRAND
Ikke langt fra os, finder man Løverodde strand. For fire år siden friede min mand for enden af badebroen, og hvert år på vores bryllupsdag, tager vi ud til broen og tager et billede af os selv. Siden hen er der så kommet to børn med på billederne. Løverodde et af vores favorit steder, fordi der er strand, skov, sand, græsarealer og legeplads på et og samme sted. 

Hjemmegående i Sdr. Bjert
På Stenderup halvøen er der højt til himlen, og det var en af de største grunde, til at vi valgte, at flytte til Sdr. Bjert i sommeren 2016. Her bor vi på en gård, som består af 13 forskellige boliger med 13 forskellige familier. Jeg går hjemme med vores tvillinger; Karla og Arthur på knap 2 år. Vi nyder derfor rigtig meget, at vi har en kæmpe gammel dansk fælleshave, med store gamle træer, legeplads, legehus, boldbane, trampolin og andre mennesker tæt på.

Når man som jeg, har været flyvsk, er der ingen bedre følelse end at have fundet sit hjem. For hjem er ikke blot et sted, hvor man har tag over hovedet. Et hjem er følelsen af tryghed og ro, og at man hører til et sted. Vores hjem er Bjertgaard og Kolding kommune er i mit hjerte.

Jeg fik indført tilskud til hjemmepasning i Kolding
”Hvorfor går du dog hjemme med jeres børn?” Det er et spørgsmål jeg ofte bliver stillet, dog går der længere og længere tid i mellem, efter at børnene er blevet ældre. Folk har nok efterhånden vænnet sig til det. Men hvorfor egentlig den store undring?

For lidt over et år siden, skrev jeg til vores borgmester Jørn Pedersen. Jeg undrede mig over, at man i kommunerne der støder op til Kolding kommune, blev anerkendt for at have sine børn i hjemmet, ved at yde et tilskud til hjemmepasning. Jeg vidste, at Jørn Pedersen satte stor pris på, at være en kommune, hvor vi giver forældre flere valg, og at vi får familierne til at flytte til vores kommune og værdsætter de familier, der allerede bor her. Efter en lang kamp, hvor jeg havde et utal af debatter på blandt andet Facebook, artikler i diverse aviser, og hvor politikkerne i byrådet også synes ideen var god, kom det på dagsordenen og blev senere vedtaget. Det var en kæmpe anerkendelse.

Undervejs i processen spurgte Jørn Pedersen, om jeg havde lyst til at stille op til byrådet. Jeg har altid haft en naturlig interesse i politik, og jeg blev virkelig bidt af, at man faktisk kan være med til at ændre tingene. Så jeg besluttede mig for at sige ja tak. Jeg er slet ikke færdig med at være talerør for familier med børn: Nu har jeg været med til at få indført tilskud til hjemmepasning. Men hvad med de resterende familier? De familier som higer efter mere tid med deres børn, men som på samme tid også har et arbejde de skal passe.

Modulpasning JA TAK
Jeg lavede en rundspørge på ”Facebook Kolding”, hvor jeg efterspurgte folks holdning til modulpasning i institutionerne. Det var et kæmpe JA TAK. Jeg ved, at det er almindeligt, at begge forældre arbejder 37 timer og også har kørsel til og fra job. Det giver en del timer i institutionerne, og det er ikke for at lange ud efter disse forældre, slet ikke. Jeg ønsker ikke at lange ud efter forældre, for jeg ved, at de i hjertet gør, det bedste de kan. Men jeg finder det yderst besynderligt, at man kun tilkendegiver at have sine børn fuldtid i institutionerne, og derfor vil jeg gerne have indført modulpasning. Modulpasning er en ordning, der gør at man kan vælge mellem f.eks. 15, 25, 35 eller 45 timer (Det er blot eksempler). De forældre som så vælger, at arbejde på deltid, skal så ikke betale for en fuld plads.

Jeg vil gerne bruge min egen familie som eksempel. Min mand arbejder fast hvert femte døgn, og har så fri de resterende fire. Når vores børn skal i børnehave september 2018, bliver det tre dage i ugen fra 9-14, altså 15 timer i ugen. Vi er ikke interesserede i at sende dem mere afsted, når nu min mand alligevel er hjemme. Men som det er nu, skal man betale for en fuldtidsstilling.

Jeg vil helt ind i hjertet gerne være med til at opfordre til mere tid med børnene, imens de er små. Jeg tror på, at det er en investering i børnenes fremtid.

Som menneske synes jeg, at det er vigtigt, at man ind i mellem hopper af det kørende tog og spørger sig selv ”skal jeg køre videre med toget, eller skal jeg finde en anden vej videre

Man behøver ikke gøre det, alle andre gør
Det er ikke nemt, at være forældre i dagens Danmark, for alle har en mening om din måde at gøre tingene på. Vi har slet ikke nok fokus på familiers vilkår, som det er i dag. Jeg synes det er et fælles ansvar, at vi finder løsninger, som gør at DU kan tage ansvar for dit og jeres liv, på en måde som passer jer. Som menneske synes jeg, at det er vigtigt, at man ind i mellem hopper af det kørende tog og spørger sig selv ”skal jeg køre videre med toget, eller skal jeg finde en anden vej videre?” Min pointe er, at man ikke behøver at gøre noget i livet ”bare fordi alle andre gør det”. Hvad er bedst for dig? Og hvad er bedst for DIN familie?

Vi skal tænke ud af boksen, og ikke være bange for at gøre det, der er bedst for os. Det er det, der hedder friheden til selv at vælge.

Det er sådanne spørgsmål jeg gerne vil give familier mulighed for at svare på, med forskellige valgmuligheder. For som det er i dag, er der ikke mange valg. ”Går dine børn i DP eller vuggestue?” Jeg ville gerne det hed ”Går dine børn i dp, vuggestue, hjemme, deltid, modul, privat passer eller en helt anden ting”. Vi skal tænke ud af boksen, og ikke være bange for at gøre det, der er bedst for os. Det er det, der hedder friheden til selv at vælge, og så skal vi alle have en større rummelighed og ikke kun tilkendegive egne valg.

Kvaliteten i institutionerne skal være på samme plan i kommunerne og bedre endnu. Det kan ikke passe, at der er så stor forskel på, hvor mange voksne, der er til at varetage dine børns behov. Det er et voksende problem, at forældre ikke føler, at der er nok hænder til deres børn. Det er ikke okay! Det skal først og fremmest være trygt for børnene at være i institution, og trygt for forældrene at aflevere deres børn. Man aflevere sit allerdyrebareste.

Jeg hørte om en pædagog i Kolding, der havde stået alene med 80 børn på legepladsen, og det er altså ikke kun i Kolding, det sker. Det er jo oftest sådan, at når børnene er på legepladsen, så er det her pædagogerne har deres pause, og dem som får fri tager hjem:

Så hvordan løser man det kæmpe problem? Handler det om prioriteringer? Hvor mener I, at man skal tage pengene fra? Og kunne man løse det med, at se på de institutioner, hvor det rent faktisk er lykkedes at holde en god normering? Hvad gør de anderledes? Færre sygedage? Mere fokus på deres personale? Færre møder?

En masse spørgsmål, som forhåbentlig ender med en masse gode svar.

Tusind tak fordi at i læste med.

Pernille Hejbøl Øhlenschlæger, kandidat til byrådet for Venstre i Kolding Kommune

 

KOMMUNALVALG 2017 SERIEN:
De næste måneder varmer vi på Familiepolitisk Netværks blog op til kommunalvalget ved at invitere lokalpolitikere fra alle landets kommuner og partier til at dele deres familiepolitiske visioner. – Vi håber, at I der bor i politikernes kommuner vil dele indlæg, I synes er gode, så vi ender med et Danmarks-kort fuld af familievenlige kommuner, når valget er ovre. Og i det hele taget, at vi med vores lokale erfaringer kan inspirere hinanden på tværs af kommunegrænser (red.)

Læs det foregående indlæg af Stig Grenov, Kristendemokraterne i Hillerød.