Kategori: Ret til omsorg for syge børn

Kender du Danmarks mest familievenlige virksomhed?

Af Helle Rosdahl Lund, Direktør for Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF.dk)
En arbejdsplads er familievenlig, når den tager hensyn til, at medarbejderne har forpligtigelser og interesser både i og uden for arbejdspladsen

Om skribenten: Helle Rosdahl Lund er direktør i CBAF.dk, der siden 2005 har arbejdet for familievenlighed på danske arbejdspladser. I 2004 tog hun initiativ til og ledede “Tænketanken Arbejde og Familieliv”, der udgav sin første rapport i januar 2005, samt i årene efter uddelte priserne “Familievenlig Chef” og “Familievenlig Virksomhed”.  

I 2017 uddeles prisen Familievenlig virksomhed, og det betaler for arbejdspladser at være familievenlige. Det viser analyser og erfaringer fra mange arbejdspladser.

Jeg har blandt andet gennemgået forskellige studier af udenlandske virksomheder, der har indarbejdet familievenlighed og fleksibilitet i arbejdstiden, og jeg har gennem tidligere prisuddelinger gennemgået resultaterne for ansøgerne til familievenlig virksomhed i en 4-årigperiode:

Der er ingen tvivl om, at de virksomheder, der arbejder med work life balance og familievenlighed, opnår bedre resultater. Resultater, der kan måles, direkte på bundlinjen.  

Vores analyser i CBAF viser, at virksomhederne opnår følgende resultater:

  • Sænket sygefravær
  • Reduceret stressniveau
  • Tiltrækker og fastholder nøglemedarbejdere
  • Fastholder seniorer, småbørnsforældre med flere
  • Reducerer omkostninger til rekruttering
  • Øger de ansattes arbejdsglæde og loyalitet
  • Holder på de bedste medarbejdere
  • Forøger produktivitet, innovation og kreativitet
  • Forbedrer image over for kunder, leverandører og nærmiljø
  • Øger bundlinjen
  • Forøger den potentielle arbejdsstyrke

Hvornår er en arbejdsplads familievenlig?
En arbejdsplads er familievenlig når den tager hensyn til, at medarbejderne har forpligtigelser og interesser både i og uden for arbejdspladsen – samtidig med at den forstår at drive sin forretning eller organisation professionelt og konkurrencedygtig.

Med andre ord handler det i virkeligheden om at tage udgangspunkt i virksomhedens/organisationens eksistensberettigelse, strategi og overordnede mål og udøve god ledelse, der sikrer en arbejdspladskultur, der fremmer gensidig respekt og muligheden for at have forpligtigelser i og uden for arbejdspladsen.

En nedskreven familie- og livsfasepolitik
Vores liv og livsfaser har været under forandring gennem mange år. Det er en meget vigtig pointe, når vi taler om familiepolitik, for hvordan rammer vi vores medarbejders livsfaser bedst på arbejdspladserne? Allerede i 00’erne begyndte mange arbejdspladser at tale om livsfaser og balancepolitikker, og i “Center for Balance mellem Arbejds- og Familieliv”, CBAF, lægger vi vægt på, at arbejdet med familievenlighed er bredt fundereret.

Det er de samme politikker, retningslinjer, redskaber og kultur, der er fundamentet for såvel familier, seniorer som andre medarbejdergrupper. Det er i dette krydsfelt, at der er nye muligheder for at ændre job, oprette dele-job og integrere fleksibilitet på nye måder.

En god familie- og livsfasepolitik er derfor integreret i andre af en virksomhedens personalepolitiske områder. Det kunne for eksempel være:

  • Arbejdstid – Mulighed for fleksibilitet, nedsat arbejdstid, deltid med mere
  • Orlov, barsel og fridage
  • Karriereplanlægning
  • Diversitet og mangfoldighedspolitikker
  • Servicetilbud – det kunne være mad med hjem, børnerum, fitness og lignende
  • Arbejdsmiljø
  • Lederudvikling

Det er vigtigt for mig at understrege, at en arbejdsplads ikke er familievenlig blot fordi, man lever op til lovgivningen. Dette burde jo være en selvfølgelighed.

Familievenlige politikker om orlov, barsel og fridage er i CBAF’s optik en udbygning af det lovpligtige område. Det kunne eksempelvis være “bedsteforældres 1. barnebarns sygedag”, eller “længere barsel til fædre end loven giver”. Mulighederne er mange.

Prisen familievenlig virksomhed – 2017
Den 7. November, 2017 uddeler vi på ny prisen Familievenlig virksomhed. Prisuddelingen er baseret på en analyse af virksomheden, der giver den deltagende virksomhed mulighed for at få en viden om eventuelle fremtidige indsatsområder.

I perioden indtil 15. Juni, 2017 kan man tilmelde sin virksomhed. Når I har tilmeldt jer, modtager I information om den videre tids- og aktivitetsplan, herunder modtagelse af spørgeskema og svarfrister.

Om undersøgelsen
Deltagerne modtager et spørgeskema, der udfyldes og danner grundlaget for vurderingen af virksomhedens familievenlighed. Spørgsmålene er inddelt i 5 kategorier:

 

Det er gratis at deltage.

 

Tilmelding
Man tilmelder sig på CBAFs hjemmeside:
http://www.cbaf.dk/certificering-i-familievenlig-virksomhed

Eller direkte via vores nyhedsbrev her:
http://cbaf.us11.list-manage.com/subscribe?u=558067013cb1edfad0ea4c9aa&id=c53120b5bf

Giv Københavns børn mere kunst og musik

 Af Randi Hjortholm (B), kandidat til kommunalvalget 2017 for De Radikale i Københavns Kommune
Kunst, musik og viden om vores samfund kan skabe håb og vision på nye måder for børn og unge. I de udsatte boligområder er det få, der benytter disse tilbud, og her skal vi gøre en særlig indsats for, at flere børn og unge får glæde af de kulturelle tilbud.

VORES STED I KOMMUNEN: ZOO
Da min datter Adriana blev adopteret fra Ecuador, var hun knap 3 år, hun havde åben læbe-ganespalte, og sproget var en udfordring. Men i Zoo kunne vi høre de samme lyde, dufte blomsterne, le af isbjørnene… og på den måde finde hinanden som familie. Derfor er Zoo et af de kulturelle steder i min kommune København, der virkelig betyder noget for mig og min familie. Adrianas yndlingshistorie er, da odderne troede, at hun og hendes lillesøster var dyrepassere, fordi de var klædt i grønt, og de små, larmende odderunger tiggede mad. Familietid i Zoo for mig er dyrebar, fordi vi dér er lidt som i en lille bobbel, hvor vi kan være sammen væk fra omverden. Min yngste datter er plejebarn, og det er vigtigt som familie at have fælles minder og oplevelser. For os er Zoo et af de steder, hvor hver en lille plet indeholder fælles minder. 

Jeg lever ikke mit liv opdelt
At være opstillet som kandidat til Kommunalvalget som ny i politik, singlemor til to piger og med fuldtidsjob er selvfølgelig en stor opgave. Hvordan kan man gøre det, og stadig have balance i familielivet?
Det vigtige er klart, at ens parti støtter, at man prioriterer sin familie. Og så er det for mig vigtigt, at de ting, jeg laver, kan flettes ind i hinanden. Jeg lever ikke mit liv opdelt, men som en enhed. Mine døtre er 15 og 9 og derfor store nok til at være med i nogle af de politiske aktiviteter. Så når jeg for første gang tager til Folkemødet på Bornholm i juni, er mine døtre med, og vi har en af vores nære venner med som barnepige. Det betyder også, at de ting, jeg kæmper for politisk, tit har rødder i de udfordringer, jeg ser i mit lokalområde og hos de mennesker, jeg møder.

Bedre vilkår for udsatte familier
Balancen mellem familieliv og arbejdsliv opnår jeg ved at skabe gode vilkår for min egen, men også andres familier, inden for alle områderne jeg arbejder for. Begge mine døtre har et handicap, der bevirker, at livet nogle dage er en udfordring. Tryghed og nærhed er afgørende for pigerne, det er mig der udgør den tryghed for dem. Via politik får jeg mulighed for at kæmpe for, at udsatte familier får bedre vilkår, men i den politiske verden kan jeg heldigvis dele det ansvar både med mit eget parti, men også med andre, der arbejder for bedre vilkår for familier.

I De Radikale vil vi droppe regeringens fattigdomsydelser, det rammer de svageste børnefamilier alt for hårdt.

Kulturelle tilbud til børn og unge
Hvis jeg bliver valgt ved det kommende Kommunalvalg, vil de kulturelle tilbud til børn og unge i København have mit store fokus. Kunst, musik og viden om vores samfund kan skabe håb og vision på nye måder for børn og unge. I de udsatte boligområder er det få, der benytter disse tilbud, og her skal vi gøre en særlig indsats for, at flere børn og unge får glæde af de kulturelle tilbud.

Det vigtigste for mig er, at børns baggrund ikke afgør deres fremtid. De Radikale ønsker, at alle skal være en del af fællesskabet, men dem der har det svært, skal vi hjælpe, så de komme med ind i fællesskabet. I De Radikale vil vi droppe regeringens fattigdomsydelser, det rammer de svageste børnefamilier alt for hårdt.
Øremærket barsel til mænd og flere omsorgsdage
Jeg mener, at vi som samfund har et ansvar for at skabe bedre rammer for familierne. Det er afgørende, at vi får øremærket barsel til mænd og får flere omsorgsdage til det enkelte barn. En fremtid, hvor familiepolitik får mere betydning politisk, kræver et parti, der tør at tage dialogen og lave ting om. I det kommende kommunalvalg ser jeg frem til at kæmpe for børn og unges ret til det gode familieliv.
Minimumsnormeringer
I forhold til minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, så er det en nødvendighed. De Radikale har netop “flere pædagoger i institutionerne” som et af de punkter, vi kæmper for. Vores børn skal have en bedre hverdag, og det kræver flere uddannede pædagoger i institutionerne.

Vi har ikke nok fokus på familiernes vilkår i samfundet. Jeg håber, at jeg politisk kan være med til, at familiepolitik bliver et afgørende emne både i kommunalpolitik – men også på Christiansborg.

Mit familiepolitiske spørgsmål er dette:

Hvordan får vi flere til at opdage, at politik har stor indflydelse på familielivet, så flere forældre bliver politisk aktive, særligt kvinderne?

Tak for, at jeg fik ordet her

Kærlig Hilsen

Randi Hjortholm

Kandidat for de radikale til KV17

 

KOMMUNALVALG 2017 SERIEN:
De næste måneder varmer vi på Familiepolitisk Netværks blog op til kommunalvalget ved at invitere lokalpolitikere fra alle landets kommuner og partier til at dele deres familiepolitiske visioner. – Vi håber, at I der bor i politikernes kommuner vil dele indlæg, I synes er gode, så vi ender med et Danmarks-kort fuld af familievenlige kommuner, når valget er ovre. Og i det hele taget, at vi med vores lokale erfaringer kan inspirere hinanden på tværs af kommunegrænser (red.)

Læs det foregående indlæg af Stig Grenov, Kristendemokraterne i Hillerød. 

Opgør med Institutions Danmark

KOMMUNALVALG 2017 SERIEN:
De næste måneder varmer vi på Familiepolitisk Netværks blog op til kommunalvalget ved at invitere lokalpolitikere fra alle landets kommuner og partier til at dele deres familiepolitiske visioner. – Vi håber, at I der bor i politikernes kommuner vil dele indlæg, I synes er gode, så vi ender med et Danmarks-kort fuld af familievenlige kommuner, når valget er ovre. Og i det hele taget, at vi med vores lokale erfaringer kan inspirere hinanden på tværs af kommunegrænser (red.)

KristenDemokraterne vil give forældrene en buket af muligheder, så de kan indrette deres arbejde og familieliv efter eget ønske. ”Det er egentlig underligt” sagde min gamle skoleleder, ”men aldrig har børnene været så meget i institution, og sjældent har vi haft så mange problemer med at lære eleverne sociale spilleregler”

Af Stig Grenov, formand for Kristendemokraterne og opstillet som kandidat til kommunalvalget i Hørsholm Kommune
Stig Grenov ved Usserød Å i Hørsholm Kommune
Man er rig, når børnene har fået lov at vokse op i rolige omgivelser med adgang til natur. Som her ved Usserød Å i Hørsholm. Det var her min dengang 2-årige datter fodrede ænderne med resterne af det gamle franskbrød, som hun ikke selv nåede at tygge i sig. Her legede storebror hule, uden pædagogisk overvågning. Og det har øjensynligt ikke skadet vores tre nu voksne børn.

Jeg har lidt ondt af vores yngste borgere. Uden at blinke med øjnene accepterer vi voksne nemlig, at over 90% går i vuggestue og 96% i børnehave. Ofte med ”arbejdstider” der overstiger en voksen fuldtidsstilling. Vi holder dem i skole til langt ud på eftermiddagen, for at de skal blive klogere – eller måske bare, fordi de så ikke løber i vejen for mor og far, der skal holde bruttonationalproduktet oppe?

Det er på tide at stille spørgsmål ved det sunde i institutionsdanmark. Hvor meget koster det samfundet, når børn og unge siden hen føler sig usikre og mangler almene sociale færdigheder?

Det er min ambition at udforme politik efter børnenes behov. Intet barn under 2 år har f.eks. bedt om at komme i vuggestue. Giv forældrene ret til deltid eller mulighed for at flekse. Som ung lærer kunne jeg f.eks. hente børnene tidligt fra institutionen, for så at fortsætte arbejdet om aftenen, når mor tog over. Den slags fleksibilitet skal fremmes, hvor det er muligt. Børnefamilier skal have ret til deltidsarbejde, og vælger man selv at passe de små, skal man have 85% af hvad institutionspladsen koster kommunen. Tryghed, sociale spilleregler og sproglig opmærksomhed læres bedst af forældrene.

KristenDemokraterne vil give forældrene en buket af muligheder, så de kan indrette deres arbejde og familieliv efter eget ønske. ”Det er egentlig underligt” sagde min gamle skoleleder, ”men aldrig har børnene været så meget i institution, og sjældent har vi haft så mange problemer med at lære eleverne sociale spilleregler”.

Det er på tide at stille spørgsmål ved det sunde i institutionsdanmark. Hvor meget koster det samfundet, når børn og unge siden hen føler sig usikre og mangler almene sociale færdigheder? Jeg bæver ved at skrive næste sætning. For ingen familie med diagnosebørn skal føle skyld. Men der er sociologer, der kæder det stigende antal diagnoser i skolen sammen med den manglende voksenkontakt.

Minimumsnormeringer ér nødvendige. Ellers parkeres regningen for vores velfærdssamfund i børneværelset.

Og her er det så på tide at sige tak! Tak, til alle de pædagoger der har taget sig ualmindeligt godt af mine børn, mens min kone og jeg var på arbejde. Tak for de ture de tog på, de bleer, der blev skiftet, den gode snak de førte, og som gjorde at jeg hentede nogle glade unger hver dag.

Desværre er normeringerne gået den forkerte vej siden. I dag er 17 børn og én pædagog ikke et særsyn. Det på trods af, at man forventer at børnehaver integrerer børn af udenlandsk herkomst og afhjælper sociale udfordringer.

Minimumsnormeringer ér nødvendige. Ellers parkeres regningen for vores velfærdssamfund i børneværelset.

Men KD vil også investere i gratis familieterapi. En stabil ramme for opvæksten er det væsentligste, vi kan give den næste generation. Det gælder også, når bruddet mellem forældrene er uundgåeligt.

– Men jeg savner bl.a. at høre fra skilsmissefamilier, hvordan jeg politisk kan komme dem i møde, så de trives bedre i hverdagen. Har du idéer, ønsker eller bare et problem uden løsning, så hører jeg meget gerne fra dig.

På genhør

Stig Grenov
Kandidat til Hørsholm Kommunalbestyrelse
E-mail: stig@kd.dk

Kære Mor – Du Har Magten

KVINDERNES KAMPDAG 8. MARTS 2017

Har kvinder en særlig magt til at sikre mangel på omsorg/nærvær i vores samfund? Det er de stærke og svage kvinders dag, og i de danske medier er der masser af fokus på manglen på kvindelige ledere og mænd på barsel. Så i dagens anledning bringer vi her eet af de synspunkter, der har lidt sværere ved at finde vej til dagspressen. Det handler ikke om en mangel – men om magt – og kvinder som mødre med et særligt ansvar for ungernes omsorg. Det er netværkets medlem og mor Anne-Mette Karstad Poulsen, der har været ved tasterne: Læs, del og debatter – hvis I tør. Rigtig god kampdag (red.)

Ligesom vores oldemødre kæmpede for retten til at stemme, vores bedstemødre for retten til at bestemme over egen krop og vores mødre for retten til lige løn for lige arbejde. – Sådan skal vi nu kæmpe for retten til et godt og trygt barneliv.

Af Anne-Mette Karstad Poulsen
Kære mor – du har magten.

Det er let at glemme der midt i myldretiden, madpakkerne og moster Annes fødselsdag.

Men sådan er det. Det er ikke politikerne eller cheferne, men os mødre, der har virkelig har magten over morgendagens samfund – og vores børn har behov for, at vi bruger den – nu.

Jeg ved godt, at du er overbebyrdet, udmattet, og at opgaven virker uoverskuelig og skræmmende. Og jeg forstår dig, hvis du har mest lyst til at krybe sammen foran Netflix og forsvinde ind i andres kampe for at redde andre verdener…

Men kære mor, der er en verden lige her, som kun du kan redde – nemlig dit barns!

De sidste års debat om forholdene i de danske børneinstitutioner har gjort det smerteligt klart, at flertallet af vores politikere, er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde på dette område.

Hvis vi venter på hjælp fra dem, kommer vi og vores børn til at vente forgæves.

Skal forholdene forbedres så børnene kan mærke det, så bliver vi nødt til at kæmpe for det.

Kæmpe for det, som vi mødre ved er rigtigt og vigtigt.

Ligesom vores oldemødre kæmpede for retten til at stemme, vores bedstemødre for retten til at bestemme over egen krop og vores mødre for retten til lige løn for lige arbejde.

Sådan skal vi nu kæmpe for retten til et godt og trygt barneliv for alle børn – både hjemme og i institutionerne: Et liv hvor barnet kan vokse og gro i en hverdag, hvor de voksne omkring dem har den tid og det overskud, den proces kræver.

For kun når vores børn er trygge, kan vi mødre nyde og bruge den frihed vores formødre kæmpede så hårdt for at kunne give os i vuggegave.

Jeg er ret sikker på, at I overholder jeres del af den aftale, men vi må se i øjnene, at det lang tid siden staten har overholdt sin i forhold til at passe godt på vores børn.

Vi har en samfundskontrakt, som meget forsimplet går ud på, at vi arbejder livet igennem og via skatter og afgifter betaler ca 60 % af vores løn til fælleskassen. Til gengæld passer staten så godt på os og vores kære.

Jeg er ret sikker på, at I overholder jeres del af den aftale, men vi må se i øjnene, at det lang tid siden staten har overholdt sin i forhold til at passe godt på vores børn.

Og hvad gør man så, når staten ikke holder sin del af sådan en aftale ?

Jeg ved det ærligt talt ikke, men jeg ved at det er fuldstændigt essentielt at vi gør noget. Og at hvis vi alle sammen gør noget, så vil en fælles løsning vise sig.

Modige forældre, pædagoger og fagfolk har i årevis råbt op om de uforsvarlige forhold, som efterhånden er blevet normen i flertallet af danske børneinstitutioner. Og eksperter advarer om de menneskelige og økonomiske omkostninger det vil få, hvis vi ikke retter op på de dårlige vilkår for børns trivsel.

Oftest ignoreres deres advarsler og de nødråb, der kommer, besvares typisk af en opgivende trækken på skulderen efterfulgt af kommentaren “sådan er det jo”.

Men nej: Sådan er det ikke bare. Sådan HAR VI VALGT, at det skal være. Og det betyder, at vi kan vælge om igen.

Vi kan vælge modigere, kærligere og mere ansvarligt – og både som individer og samfund har vores børn behov for, at vi gør det nu.

Kære mor – du har magten – brug den nu!

Go’ kampdag !

Om Skribenten: Anne-Mette Karstad Poulsen er studerende, debattør og mor til Pippi på 3 år. Hun er uddannet designer og bor i kollektiv på Frederiksberg i København. 

Læs om Anne-Mettes eget valg som mor her.

Læs også tidligere indlæg fra skribenten i Politiken i 2015 her.

Robuste Forældre

Af Per Schultz Jørgensen

Robuste børn kræver robuste forældre… Men kan man være robust som forældre, når man er presset og tæt på at være nedslidt på den tid af dagen, hvor man er rigtig meget sammen med sit barn?

Om Skribenten: Per Schultz Jørgensen er børne- og familieforsker og har netop udgivet bogen ’Robuste Børn’ på Kristeligt Dagblads Forlag med konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med robusthed i familien, skolen og i daginstitutionen. Han er uddannet skolelærer og cand.psych. og dr. phil. fra Københavns Universitet, 1983. Siden professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og medlem af Børnerådet siden oprettelsen i 1994 samt formand fra 1998-2001.

Robuste børn kræver robuste forældre. Den sammenhæng er indlysende. Hvis børn skal blive i stand til at klare et vist pres, være vedholdende, kunne tåle modgang og et nederlag, så skal de have en indre tro på, at de har værdi. De skal have tiltro til sig selv. De skal også – når de bliver lidt ældre – kende deres egne grænser og kunne sige fra uden at miste selvrespekten.

Hvis børn skal udvikle en sådan robusthed, så skal forældrene selv være tydelige, have et vist overskud og selv kunne klare at rumme følelser, der er lidt modsætningsfyldte. For eksempel at stå fast, selvom det er så nærliggende bare at glide af og gå på akkord med alle forsætterne. Eller regulært at være på vej ind i curling-rollen.

Skal vi tro pædagoger og lærere og adskillige undersøgelser, er mange børn i dag faktisk ikke særlig robuste. De giver op, kræver særlig opmærksomhed eller tåler ikke modgang.

Derfor er der al mulig grund til, at vi forholder os til børns robusthed. Og stiller os spørgsmålet, hvordan vi kan styrke børns evne til at klare de udfordringer, som de møder i den virkelige verden. Og det er en verden, der på mange måder er i opbrud. Det er den teknologisk, globalt, mediemæssigt – og rent familiemæssigt.

Derfor nye krav til forældrerollen.

I dag kræves forældre, der har modet til at stå op for rollen som en myndig forældre, der både kan forhandle med sit barn – og samtidig holde fast i normer og perspektiv. Det er så fristende at gå på akkord og give op, når man er selv er presset, og tiden er knap. Det er her viljen og robustheden hos en mor eller en far skal stå sin prøve.

Klokken er halv ni, Andreas på fire skal i seng, men det er han ikke indstillet på, det er nemlig lige så sjovt midt i computerspillet. Og derfor nærliggende at glide af og give efter – vi tager en halv time mere. Men mor kan også gøre noget andet: hun kan ”gå over broen” til ham og anerkende hans følelser: jeg forstår godt, du er ked af det nu. Og derefter hjælpe ham til at acceptere sengetiden. Være der i et nærvær – og holde fast. Men det kræver, at hun selv har overskud, at hun giver sig tid – hvor får hun støtte til det fra?

Jeg tror, vi skal vælge forældrerollen som en prioritet i vores liv. Det er her, vi skal noget af det vigtigste i vores tilværelse i den periode, hvor børnene er små. Det mod skal vi præstere: At vælge vores børn til.

Forældre i dag er stort set booket totalt op på arbejdsmarkedet. Vi har vist stadig verdensrekord, hvad angår småbørnsmødre på arbejdsmarkedet. Men kan man være robust som forældre, når man er presset og tæt på at være nedslidt på den tid af dagen, hvor man er rigtig meget sammen med sit barn?

Jeg tror, vi skal vælge forældrerollen som en prioritet i vores liv. Det er her, vi skal noget af det vigtigste i vores tilværelse i den periode, hvor børnene er små. Det mod skal vi præstere: at vælge vores børn til.

Derfor kræver det tid, samarbejde i familien, og at vi deles om opgaven – far og mor. At vi inddrager børnene og er i stand til at uddelegere. Det er den proaktive familie, der kan planlægge og prioritere – og være nærværende.

Men det forudsætter også en familiepolitik, der bevidst og direkte støtte op om forældreskabet. – Hvordan skal den se ud?

En aktiv og progressiv familiepolitik vil sætte en dagsorden, der tager forældrerollen alvorligt. Den giver forældre styrke til at lægge de første og vigtigste trædesten ud i livsbanen for et lille robust menneske.

Omsorgsdage, orlov til far og deltid

  • For det første skal der være en ret til omsorgsdage, fx 20 om året. Det vil give tryghed og sikkerhed.
  • For det andet en politik, der støtter en mere ligelig fordeling mellem far og mor, for eksempel kunne man reservere dele af orloven til fædrene, sådan som det er gjort i de andre nordiske lande. Det ville også tilskynde til at skabe mere familievenlige arbejdstider.
  • For det tredje en bedre tilpasning af arbejdstiden over et livsforløb. Her er det centralt at sikre, at personer i den arbejdsdygtige alder i højere grad kan skifte mellem deltids- og fuldtidsarbejde og i perioder med store omsorgsforpligtigelser gå ned i tid og senere gå op i tid, når disse forpligtigelser er blevet mindre.

En aktiv og progressiv familiepolitik vil sætte en dagsorden, der tager forældrerollen alvorligt. Den giver forældre styrke til at lægge de første og vigtigste trædesten ud i livsbanen for et lille robust menneske.

 

Apropos robusthed i danske familier:
Læs også socialrådgiver gennem 45 år Lone Møllers indlæg “Skeletterne i Familieskabet” om den svære familiepolitik og omsorgen i familierne, der forsvandt med husmoren.

 

I Sverige får familier tid til nærhed

Af Stine Thorsted

Den svenske familiepolitik er en politik, som ikke bare prioriterer arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, men også børnenes behov for nærhed med deres forældre
/Om skribenten:
Stine Thorsted har boet i Sverige i 23 år. Hun er gift med Andreas, der er journalist og gymnasielærer og sammen har de en datter på 14 år og en søn på seks. Stine arbejder 85% som forsknings- og udviklingskoordinator i Region Skåne. Det svarer til 34 timer, da man arbejder 40 timer i en fuldtidsstilling i Sverige.

Den svenske familiepolitik betyder, at vi som en lille familie på fire har kunnet leve et familieliv med fleksibilitet og mulighed for at være sammen – og passe vores job.

I Sverige har vi som forældre haft ret til orlov kaldet “foräldreledighed” i 390 dage med 80 % af lønnen og herefter 90 dage med nogle hundrede kroner i kompensation om dagen*.

Vi har desuden kunnet vælge at mindske kompensationerne med op til 8 gange, så man på den måde i teorien kan holde fri i årevis, hvis man har råd til det.

Som forældre i Sverige har vi også haft ret til at arbejde på deltid (75% af stillingen), indtil vores barn er 12 år, og endelig har vi ret til vård (pleje) af barn (kaldet VAB) ved sygdom, også indtil barnet er 12 år gammelt.

Jeg befinder mig godt på arbejdsmarkedet, og det har aldrig været min intention at gå hjemme i årevis med mine børn. Men det har været vigtigt for mig at kunne arbejde mindre i perioder for at være tæt på dem, og vi har derfor som familie haft glæde af stort set alle svenske familieregler.

Vores søn og datter er startet i vuggestue da de var 13-14 måneder og jeg har følt mig tryg ved, at de har været modne nok til det. Og vi har i stor udstrækning kunnet tilpasse vores arbejdstid til dem, når de har haft brug for det.

I perioder har min mand og jeg arbejdet meget mere end fuld tid, og for at få mere samvær med vores børn har vi efter de perioder taget nogle uger fri med forældre-orlov. Når skole eller børnehave har haft lukkedage, har vi – hvis det har passet med arbejdet – taget en fridag.

Børnenes svømmeundervisning er så vigtig at nå og samtidig så svær at få ind i hverdagens stramme program. Vi ville næppe have lykkedes med det uden den forkortede arbejdstid de dage vores søn går til svømning.

Retten til at holde fri ved børns sygdom – “vård av barn” – skaber stadig stor tryghed for os i hverdagen. Det er meget dejligt selv at kunne passe sine børn, når de er syge og har mest brug for een. Det virker urimeligt, at man skal være afhængig af at barnets bedsteforældre skal kunne komme, når barnet er sygt.

I forhold til den første tid har min mand og jeg delt barslen lige – så vi har taget syv måneder hver med begge børn, hvilket efter de svenske regler, har givet os ligestillingsbonus på 10.000 svenske kroner, som alle forældre får, når de deler hovedparten af forældreorloven lige.

Vi har alt i alt fået en nærhed med vores børn og følt, at vi har kunnet være der for dem. Den svenske familiepolitik, der har dannet rammer om vores liv, gør, at vi er mindre stressede, og den gør hverdagen lettere for os.

Det er en familiepolitik, jeg mener på mange måder er mere fair over for børnene, fordi det er en politik, som ikke bare prioriterer arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, men også børnenes behov for nærhed med deres forældre.

* Stines indlæg afspejler de svenske familie-regler, der gælder fra deres børns fødselsår. De svenske familieregler er senest ændret i 2016.

 

FAKTA om svenske forældres rettigheder 

  • Forældreorlov (kan anvendes indtil barnet fylder 8 år)
    Forældre har ret til ”föräldraledighet” (orlov) i op til 390 dage med kompensation for 80 % af månedsindkomsten (op til 44.600 svenske kroner). Den ene forælder skal tage 90 af disse dage ellers frafalder de. Forældre har ret til at tage fri yderligere 45 dage med 180 kroner i kompensation. Det totale antal dage, forældre har ret til at være hjemme med sit barn, kan forlænges med op til otte gange men så mindskes kompensationen tilsvarende.

Barnets far eller en anden voksen i barnets nærhed har ret til at have fri 10 dage i forbindelse med barnets fødsel.

  • Pleje af sygt barn (kan anvendes indtil barnet er 12 år)
    Forældre har ret til at pleje sit syge barn op til 60 dage om året med kompensation for 80 % af månedsindkomsten (op til 44.600 svenske kroner). Efter de 60 dage har forældre ret til yderligere 60 dage med lavere kompensation.
  • Ligestillingsbonus
    Ligestillings-bonusen udbetales den dag begge forældre har taget mere end 60 dages ”foräldreledighet”*. Bonusen udgør 50 kroner pr. dag.
  • Ret til at arbejde deltid
    Forældre har ret til at arbejde deltid indtil barnet er otte år.

*Det er ikke sikkert ligestillingsbonusen fortsætter efter 2017, da den ifølge den svenske regering ikke har haft den tilsigtede effekt.

 

Læs flere fakta om forældre rettigheder i Sverige her:

https://www.forsakringskassan.se/privatpers/broschyrer_och_faktablad/broschyrer

Det er Forsäkringskassan, der beslutter og udbetaler ydelser som forældreforsikring og VAB fra den skattefinansierede Socialforsikringen.

https://www.forsakringskassan.se/wps/wcm/connect/b242488c-3aea-4d21-9644-b4254d80b936/4011-till-alla-barnfamiljer-1701.pdf?MOD=AJPERES&CVID=