Familiepolitisk Netværk har udarbejdet et grundigt politisk idekatalog i 7 kapitler med 16 anbefalinger til en moderne og visionær familiepolitik
Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af anerkendt familie- og arbejdslivsforskning samt forskning i børns udvikling. Desuden i en bred og grundig research i iagttagelser, erfaringer og behov blandt forældre, pædagoger, lærere og andre fagpersoner, der dagligt har med børn og familier at gøre.
Siden anbefalingerne med launchet har såvel højre- som venstrefløj hentet politisk inspiration hér – der er noget for både liberale, konservative som centrum-venstre.
Kommuner, NGO’er, fag- og brancheorganisationer kan også finde inspiration til politik, forsøg og konkrete indsatser.
Nedenfor kan du læse de enkelte kapitler i kataloget, som i alt rummer 16 anbefalinger. Vil du have kataloget med alle links og henvisninger (alt det med småt), skal du downloade PDF’en her
KATALOGETS 7 KAPITLER SAMT INDLEDNING OG SAMMENFATNING
INDLEDNING
KAPITEL 1: RET TIL OMSORG FOR SYGE BØRN
ANBEFALING 1: Lovsikret ret til at give omsorg til syge børn i mindst 10 dage pr. barn pr. forælder pr. år, svarende til 20 dage pr. barn. Antal dage følger barnet og kan videregives til andre pårørende, fx bedsteforældre. Finansieres af flere parter gennem en fælles forsikringsordning med inspiration fra Sverige, Norge og Tyskland. Læs mere om anbefaling 1 i Kapitel 1 i kataloget
KAPITEL 2: LIVSFASEPOLITIK – BEDRE MULIGHEDER FOR BØRNEDELTID
ANBEFALING 2: Ret til deltid indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når ”omsorgsperioden” er slut, så længe gældende varslingsregler er overholdt. Man kan anvende Sveriges erfaringer med at gøre dette på en fair måde. Det optimale vil være, at rettigheden også omfatter andre med store omsorgsopgaver, fx pga. plejekrævende forældre, ægtefælle eller børn. Deltid lønkompenseres ikke, men enlige og lavtlønnede bør kompenseres, fx i form af et øget skattefradrag, så det også bliver muligt for dem, der måske har allermest brug for det. Læs mere om anbefaling 2, 3 og 4 i Kapitel 2 i kataloget
ANBEFALING 3: At tilskynde en ændret kultur ude på arbejdspladserne, især i det private erhvervsliv, hvor det er muligt at gå ned i tid i en periode, uanset køn og branche. Dermed får flere mænd også muligheden til gavn for både ligestilling og børn, og det bliver lettere for virksomhederne at holde på kvindeligt ansatte, når der tages hensyn til perioden med små børn. Man kan eksempelvis lade sig inspirere af Mærsks nye ”return to work”-politik, hvor de ansatte har mulighed for at arbejde 20 procent mindre til fuld løn i de første seks måneder efter endt barsel. Læs mere om anbefaling 2, 3 og 4 i Kapitel 2 i kataloget
ANBEFALING 4: At gøre det muligt at dele fuldtidsstillinger – som i Schweiz. Samt at eksperimentere med fordelene ift. effektivitet og trivsel ved sekstimers arbejdsdage – som i Sverige. Læs mere om anbefaling 2, 3 og 4 i Kapitel 2 i kataloget
KAPITEL 3: BEDRE MULIGHED FOR DELTIDSPASNING
ANBEFALING 5: Mulighed for institutionspladser i eksempelvis to moduler, hvor der kan vælges mellem halvdagspasning og heltidspasning. Læs mere om anbefaling 5 og 6 i Kapitel 3 i kataloget
ANBEFALING 6: Institutionspladser til forældre, der arbejder på skæve tidspunkter – evt. med timeloft. Alle kommuner bør have mindst ét pasningstilbud med skæve åbningstider – dvs. meget sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen. Dette for at imødekomme behovet hos det stigende antal forældre, der har skæve arbejdstider (butik, skiftehold, service, brancher der arbejder digitalt/på det globale marked). Dette udfordrer navnlig enlige forsørgere. Udvidede åbningstider bør evt. ledsages af et timeloft, så ordningen ikke ”løber løbsk” set fra barnets perspektiv. Læs mere om anbefaling 5 og 6 i Kapitel 3 i kataloget
KAPITEL 4: KVALITET I DAGPASNING – EN FORUDSÆTNING FOR AT FORÆLDRE KAN ARBEJDE
ANBEFALING 7: En reel tillidsreform (uddelegering af beslutningskompetence) på dagpasningsområdet, så pædagogerne i højere grad får mulighed for at bruge ressourcerne, hvor de mener, det er vigtigst. En del af den topstyring, som dominerer på det pædagogiske område, rulles tilbage, så pædagogerne igen får reel indflydelse på deres pædagogiske arbejde – og kan varetage kerneopgaven, som de ønsker. Læs mere om anbefaling 7, 8 og 9 i Kapitel 4 i katatoget.
ANBEFALING 8: Indførelse af minimumsnormeringer i hele åbningstiden og krav til vikardækning med vikarbudget – ikke fordi det er optimalt at regulere mere, men for at dæmme op for den ringe praksis for reelle normeringer, som i alvorlig grad belaster både børn og pædagogisk personale. Aftaler om minimumsnormeringer bør sikre, at det er pædagogisk uddannet personale, der tager sig af børnene – ikke uuddannet personale. Læs mere om anbefaling 7, 8 og 9 i Kapitel 4 i katatoget.
ANBEFALING 9: At prioritere små pasningstilbud i trygge og nære rammer til især de mindste børn, da kæmpe institutioner risikerer at koste på mange trivselsparametre. Det samme gælder til dels børnehavebørn. Det skal anføres, at større institutioner, som er opdelt i mindre trygge afdelinger, kan være en god mulighed. Læs mere om anbefaling 7, 8 og 9 i Kapitel 4 i katatoget.
KAPITEL 5: NYTÆNKNING AF BARSELSTIDEN – MERE FLEKSIBEL, DELT OG ØREMÆRKET BARSEL
ANBEFALING 10: Øremærket barsel til mænd i op til 12 uger – hvor den øremærkede fædrebarsel lægges oveni den eksisterende barsel. Det har man gjort i Sverige, hvor 3 måneder er øremærket til hver forælder, og derudover har forældreparret 9 måneder til deling efter eget valg. Læs mere om anbefaling 10, 11 og 12 i Kapitel 5 i kataloget
ANBEFALING 11: Udvidede og mere gennemskuelige muligheder for delt og fleksibel barsel, fx som i Finland, hvor forældrene kan have deltidsarbejde og deles om pasningen (den ene passer eksempelvis barnet om formiddagen og den anden om eftermiddagen) – de deles i perioden også om barselspenge (dagpenge) til én person. Det skal forhandles med arbejdsmarkedets parter, hvorledes dette implementeres. Læs mere om anbefaling 10, 11 og 12 i Kapitel 5 i kataloget
ANBEFALING 12: Politisk fokus på at arbejdspladser gør delt og fleksibel barsel mere tilgængelig som en accepteret, integreret og naturlig del af virksomhedens CSR – sammen med individuelle løsninger, fx nedsat tid, hjemmearbejdspladser og delejobs i forbindelse med afslutningen af en barselperiode. Læs mere om anbefaling 10, 11 og 12 i Kapitel 5 i kataloget
KAPITEL 6: BEDRE MULIGHED FOR AT VÆLGE HJEMMEPASNING I EN PERIODE
ANBEFALING 13: Pengene følger delvist barnet – hvor 3/4 af det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads kan følge barnet i et op til år og dermed give forældre mulighed for selv at organisere pasning i hjemlige omgivelser. Læs mere om anbefaling 13, 14 og 15 i Kapitel 6 i kataloget
ANBEFALING 14: Kommunalt tilbud om hjemmepasnings-klynger. Dette kan ses som en fortsættelse af mødregrupper (organiseret af sundhedsplejersken), og er en organisatorisk håndsrækning til, at hjemmepassere udvikler fællesskaber, som kan give børnene en mere varieret hverdag. To positive sideeffekter kan være, at svage familier ikke kan gå og ”gemme sig”, og at civilsamfundet styrkes i området. Læs mere om anbefaling 13, 14 og 15 i Kapitel 6 i kataloget
ANBEFALING 15: At der gælder samme regler for hjemmepasning i alle landets kommuner. Lige nu er der stor forskel på muligheden for at hjemmepasse afhængig af bopælskommune. I nogle kommuner kan man få tilskud til at hjemmepasse i et år, og i andre kommuner er der intet tilskud. Læs mere om anbefaling 13, 14 og 15 i Kapitel 6 i kataloget
KAPITEL 7: NYTÆNKNING AF SAMMENHÆNGEN MELLEM FAMILIELIV, ARBEJDSLIV OG DAGPASNING
ANBEFALING 16: At tænke pasningstilbud på nye måder, som integrerer arbejdspladser, dagpasning og nærmiljø. Læs mere om anbefaling 16 i Kapitel 7 i kataloget.
(Sammenhængende med anbefaling nr. 16 er også kapitel 5 om hvordan man kan gøre overgangen fra barsel til daginstitution/arbejde mere trinvis, flydende og langsom, så helt små børn ikke kastes pludseligt ud i otte timers adskillelse fra mor og far.)
AFSLUTNING
Her kan du læse opsummeringen af katalogets vigtigste pointer og samfundsmæssige perspektiver.