Læs om vores GoFundMe-kampagne (afsluttet)

Hør hvorfor vi samlede ind

Flere og flere børn mistrives – og en af grundene finder vi her:

  • normeringerne og arbejdsforholdene i institutionerne er katastrofale og har været det længe – og
  • mange forældre mangler tid, overskud, nærvær. Det kan børn ikke tåle. Og det kan vi ikke være bekendt.

Vi kan gøre noget: Støt Familiepolitisk Netværk, så vi kan få alle politikerne i tale.

Doner her! (Indsamlingen er afsluttet)

Se Signe Ridders fantastiske film (2 min): “Lad os finde en bedre vej for børn og voksne”

HVAD GIK PENGENE TIL?
  1. Små film med statements fra de mest anerkendte børneforskere (til at dele…)
  2. 8 små infovideoer (til at dele)
  3. 3 x kampagne-kit til dig (bruges lokalt i valgkampen)
  4. 10 kritiske interviews *) med alle partiernes børneordførere (kan deles via fampol.dk)
  5. Survey med alle 800 FT-kandidater, så du kan se deres familiepolitik (til at dele)

*) Vi bad alle politikerne forholde sig til vores 5 vigtigste anbefalinger: 1) Ret til deltid til forældre med små børn (som i Sverige) – 2) Ret til at passe syge børn derhjemme (som i alle vore nabolande) – 3) Minimumsnormeringer i hele åbningstiden (på et niveau som forskerne anbefaler) – 4) 75% af pengene til pasning bør følge barnet de første 2 år –  5) Fædrebarsel skal lægges oveni den eksisterende barsel.

HVEM ER VI?

Familiepolitisk Netværk består af ca. 10.000 forældre, pædagoger, lærere, bedsteforældre, jordemødre, sundhedsplejersker og andre, der brænder for at sætte børn, unge og familier på dagsordenen. Vi har været i gang siden 2014 – og vi kan meget, men vi kan ikke arbejde helt uden penge. Dit bidrag giver os kræfter til at fortsætte med at give børn stemme – i medierne og over for politikerne.

På billedet ser du bestyrelsen for Støtteforeningen for Familiepolitisk Netværk (støtteforeningen er nu nedlagt, men Netværket findes stadig). Du kan se meget mere om vores arbejde og om Familiepolitisk Netværk her.