Alle noter og henvisninger kan læses i kataloget:
Familiepolitisk Idekatalog – 16 anbefalinger til en visionær familiepolitik
Der er behov for at give familiepolitikken fornyet opmærksomhed efter at den har været forsømt i Danmark i årtier, især har barnets perspektiv været nedprioriteret.
Det er på tide, at Danmark får en progressiv, visionær familiepolitik, der adresserer de massive trivsels- og stressproblemer, og som imødekommer et fremtidigt arbejdsmarked, hvor det er muligt for både mødre og fædre at kombinere små børn og arbejde, og hvor omsorgsopgaven bliver tillagt en samfundsmæssig værdi.
Vi vil i det følgende komme med en række anbefalinger til en sådan politik, der både tilgodeser ligestilling, arbejdsliv, familielivet og barnets perspektiv. Anbefalingerne er et idé- og inspirationskatalog inddelt i syv emner, som er baseret på omfattende research samt halvandet års videns-, menings- og erfaringsudveksling i Familiepolitisk Netværk, der pt. tæller 3.500 engagerede forældre, pædagoger, lærere, forskere og politikere samt fagpersoner fra en række velfærdsområder. Anbefalingerne vil sætte barnets trivsel i centrum for familiepolitikken – særligt det helt lille barns behov – og vil pege på de store langsigtede samfundsøkonomiske gevinster ved at give de mindste børn en bedre hverdag.
Familiepolitikkens skred
En ny ph.d. viser, at dansk familiepolitik de sidste 50 år gået fra at tage afsæt i faglig viden om det gode børneliv til at tage afsæt i arbejdsmarkeds- og ligestillingshensyn samt især partiernes ideologisk funderede standpunkter.
I 1960erne beskæftigede familiepolitikken sig med alle børn – ikke blot de bekymringsvækkende – og nye spørgsmål blev stillet, fx hvilke behov småbørn har for omsorg og samvær, og hvilken familiepolitik der kan understøtte opfyldelsen af børns dokumenterede behov. I løbet af 1980erne ændredes familiepolitikken, og blev mere funderet i partiernes ideologi og holdninger. I første omgang var den holdningsbaserede familiepolitik fløjpolitisk, men i anden omgang blev den mere enslydende, da de politiske fløje i midten af 1990erne nærmede sig hinanden med et mere fælles menneskesyn, hvor ”forældres frie valg” blev det fælles mantra. Hvor man tidligere stillede spørgsmål som ”hvad er et godt hverdagsliv for små børn?”, stillede man nu spørgsmålet, ”hvordan sikrer vi forældres mulighed for at tilrettelægge familiens hverdag, som de vil?”
I kølvandet på den forældrecentrede tilgang, kom et øget fokus på de forældre, som af den ene eller anden grund ikke magter det frie valg. Almindelige børns almindelige hverdag var ikke længere på den familiepolitiske dagsorden.
Danske kvinder arbejder mest
Familie- og arbejdslivsforsker Anette Borchorst peger på, at Danmark har verdensrekord i graden af institutionalisering og i hvor tidligt man sender børn i vuggestue og dagpleje. Danmark har desuden sammen med Sverige EU-rekorden i forældres samlede arbejdstid uden for hjemmet, hvilket især skyldes danske kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet, og at mødre ikke går nævneværdigt ned i arbejdstid, mens børnene er små. Meget tyder på, at det ikke i Danmark er lykkedes at skabe reelt frit valg og et alternativ til den massive institutionalisering af børns liv, for forældrene udtrykker bl.a., at mulighederne er begrænsede for at gå på deltid, vælge deltidspasning eller at hjemmepasse indtil barnet er fx halvandet år – ligesom man kan i de andre nordiske lande. I nogle brancher er det svært at få lov til at gå ned i arbejdstid i perioden med små børn, og især kvinder søger derfor i meget høj grad ansættelse i det offentlige eller i mere familievenlige fag/stillinger, som de måske er overkvalificerede til. I andre brancher, hvor det er muligt at gå på deltid, kan det til gengæld være svært at få lov til at komme op på fuld tid igen senere hen. Danmark har på denne måde fået et arbejdsmarked, som er mere kønsopdelt end i andre lande.
Den klogeste investering
Den ansete økonom James J. Heckmann er en af de økonomer, der viser sammenhængen mellem børnevelfærd og store langsigtede samfundsmæssige gevinster – hvordan investering i små børns trivsel er det, som samfundsøkonomisk kommer igen flest gange (størst social return on investment).
Heckman viser på baggrund af store eksperimentelle undersøgelser om børn og unge menneskers udvikling, at de investeringer, man gør tidligt, giver et højt afkast, hvorimod utilstrækkelige investeringer i den tidlige barndom får ganske store omkostninger. Denne teori bekræftes af nyere hjerneforskning: Den nyfødte babys hjerne er uudviklet, og udviklingen er fuldstændig afhængig af kvaliteten af kommunikationen med de voksne i de første år.
Ifølge Relational Thinking Network (RTN) og Actionforchildren, begge fra UK, er tilgængelige, nære, kærlige og stabile familierelationer omkring barnet i de første leveår fundamentet for personens selvværd, selvtillid, sociale færdigheder, sociale forståelse og evnen til at håndtere negative oplevelser, frustrationer og vrede.
Den nye stress-forskning peger også på, hvor vigtige de første 3 år er for, at hjernen udvikles sundt og harmonisk, hvilket bedst sker i nær tilknytning til de primære omsorgspersoner, som i sin interaktion med barnet grundlægger barnets evne til fremover at kunne bemestre fx stress. Det påviser fx hjerneforsker Allan Schore (forskning om tidligere relationer og livslang sundhed). At en voksende gruppe unge i Danmark har sociale og følelsesmæssige problemer, kan muligvis spores tilbage til den manglende tidlige interaktion med de nære voksne. At give forældre mulighed for at investere i deres børns allerførste år, vil derfor ikke bare menneskeligt men også samfundsøkonomisk være en gevinst og fx spare samfundet for betydelige udgifter på behandlingsområdet, støtte til skolebørn med mere.
Ræsonnementet fra forskerne er samstemmende, at et samfund, der prioriterer rammer for forældreskab, parforhold og familieliv, får mennesker, som kan håndtere udfordringer i uddannelse, job, husholdning og privatøkonomi, og som kan opbygge gode relationer og blive robuste både på arbejdsmarkedet og som borgere. Mennesker med et godt relationelt fundament er mindre syge, mindre i kontakt med det sociale system, mindre kriminelle osv. Hvordan vi som mennesker får lov at starte vores liv er altså ikke bare menneskeligt helt afgørende, det må også af samfundsøkonomiske årsager have vores allerstørste opmærksomhed.
Fokus på den almindelige familie
De seneste års børnepolitik har fokuseret meget på institutionstilbud – og på de særligt udsatte børn og familier. Vi mangler fokus på helt almindelige børns behov for at vokse op med nære, stabile, ustressede relationer til deres nære voksne.
Flere organisationer og eksperter på området peger i stigende grad på behovet for at se på børn og unges livsbetingelser. Der er flere indikatorer på, at danske familier er pressede, og at mange børn og unge mistrives. Mikkel Balslev, afdelingsleder for Børnetelefonen ved Børns Vilkår, sagde i februar 2016, som en reaktion på en fordobling i antallet af selvmordsopkald i 2015, at ”der er ikke nogen enkel forklaring (…), men det kan skyldes, at der er mange børn, der lever i brudte familier, og at børn i dag oplever rigtig mange krav, og at de er eksponeret på de sociale medier.”
Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Marianne Kryger, udtalte i forbindelse med rapporten om børn og unges mentale helbred fra Vidensrådet for Forebyggelse, offentliggjort i 2014: “Jeg er i den grad alarmeret. Vi er ved at give børn og unge nogle livsvilkår, som de ikke kan tåle. Vi har ikke fat i det gode børneliv for en voksende del af børne- og ungepopulationen. Billedet er mere grumt og meget værre, end selv misantroperne kunne frygte. Det står så skidt til, og det bliver bare ved med at gå den forkerte vej.” ”Vi må overveje, om børn overhovedet kan tåle at have en længere arbejdsdag end deres forældre. De er jo ofte i daginstitutionen en eller to timer længere, end far eller mor er på arbejde. Vi må stille nogle spørgsmål, selv om vi ikke nødvendigvis bryder os om svarene, og selv om vi ikke umiddelbart har nogle løsningsforslag. Det er vigtigt at få taget fat, og vi har med en meget kompliceret sag at gøre, ellers ville de gode løsninger for længst være fundet.” Ifølge formanden er det særligt alarmerende, at mistrivslen ikke længere kun gælder risikobørn, men også har bredt sig til de såkaldt almindelige børn.
Børnerådets formand Per Larsen efterlyste i december 2015, at politikerne tager balanceproblemerne i hverdagen alvorligt. I forbindelse med en landsdækkende undersøgelse blandt 1.500 elever i 8. klasse sagde han: ”Selv om man er ung er det vigtigt, at de voksne derhjemme har tid til at være sammen med en; for det går ud over relationen og nærheden, hvis tiden er for knap. Alt for mange børn og unge, efterlyser tid med de voksne. Hertil må jeg bare sige, at jeg håber snart politikerne vil interessere sig for balancen mellem familie- og arbejdsliv. For noget tyder på, den kan blive bedre.”
En familiepolitik med fokus på mange aktører
Både stress- og skilsmissetal er historisk høje i Danmark, og også her er det nærliggende at se på familie- og arbejdslivsbalancen som en af årsagerne. Det er vigtigt at skelne mellem, at nogle forældre er pressede af rigide og skæve arbejdstider, og at andre er pressede af et flydende, fleksibelt arbejdsliv, hvor man risikerer aldrig at holde fri. Det er tilsyneladende især mødre, der i stigende omfang langtidssygemeldes med stress.
Børne- og familiepolitik har en samfundsmæssig vægt og betydning, så den bør ses i samspil med både social-, sundheds-, arbejdsmarkeds-, beskæftigelses-, ligestillings- og skattepolitik, ligesom det sker i mange andre europæiske lande. Eksempelvis Tyskland har et familieministerium, som samtænker alle politikområder, der påvirker familiepolitikken. Herudover bør trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter sætte familiepolitikken højt på dagsordenen, og virksomheder bør prioritere og tage ansvar for at de ansatte kan opnå en god familie- og arbejdslivsbalance, som sikrer trivsel og produktivitet samt evnen til at holde på gode medarbejdere af begge køn.
Familiepolitisk Netværk
April 2016